Volvo på vej med 5 nye elbiler
Der er hele fem nye elbiler på vej fra Volvo – og den næste kommer snart. Få et overblik over dem her.
Se også: Sammenlign elbiler på pris, kvalitet og sikkerhed
Kommende nye elbiler fra Volvo
Selvom Volvo for nylig annoncerede, at de ville fortsætte med at tilbyde kunderne plug-in hybridmodeller, har de ikke skruet ned for deres fokus på elbiler.
Volvo har netop lanceret flagskibs-SUV’en og deres ultimative familiebil EX90 og er snart klar lanceringen af den næste elbilmodel – som også er et flagskib.
Den næste elbil fra Volvo er nemlig ES90, som er Volvos første sedan på ren el. ES90 vil teknologisk være tæt knyttet til EX90 og vil, ligesom denne model, fungere som en teknologisk galionsfigur snarere end en drivkraft for salgsvolumen.
ES90 vil have designlinjer, interiør, infotainmentsystem og sikkerhedsfunktioner som EX90, forventes det. Den skulle dog få et 111 kWh batteri, som kan give en rækkevidde på mere end 700 kilometer.
Volvo ES90 lanceres til marts næste år. Læs mere om Volvo ES90.
Året efter kommer en EX60, som bygges på en opdateret elbilplatform (SPA3) – og dette er en af Volvo vigtigste kommende elbiler. Volvo XC60 er nemlig den svenske bilproducents mest solgte bil på et globalt plan. Læs mere om Volvo EX60.
Den nye platform under EX60 vil kunne rumme et bredere udvalg af elbilmodeller. Denne platform kan bruges til elbiler mindre end EX30 og større end EX90.
Derudover har Volvo tre andre elbilmodeller under udvikling, som der endnu ikke er afsløret detaljer omkring. Men det skulle da være mærkeligt, hvis Volvo ikke havde planer om at lancere en S60 og V60 som ren elbilmodel.
Se også: Alle elbiler fra Volvo i Danmark
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
Perspektivering
Hos Volvo går ikke godt med salget af elbiler i USA og Kina, men salget går derimod frem i Europa. Med modeller som EX90 og den kommende ES90 forsøger Volvo at positionere sig i både SUV- og sedansegmentet, der er populære i Europa, og med en forventet høj energieffektivitet og teknologisk innovation kan disse modeller appellere til europæiske kunder, der vil have en premium elbil med et fokus på bæredygtighed og avanceret teknologi.
Volvos hybridstrategi tillader dem samtidig at imødekomme de kunder, som stadig har brug for fleksibiliteten fra en kombination af el- og benzinmotor, hvilket især kan være relevant i lande, hvor ladeinfrastrukturen stadig er under opbygning.
Volvos fokus på en opdateret platform til fremtidige modeller gør det muligt for dem at lancere både kompakte og større modeller og opnå lavere omkostninger i produktionen, hvilket kan styrke deres tilstedeværelse på tværs af flere segmenter i det europæiske marked. Dette viser en fleksibilitet, som kan hjælpe Volvo med at navigere i et konkurrencepræget landskab og tiltrække en bredere vifte af købere, fra luksusbilkunder til dem, der søger mere prisvenlige elbiler.
Se også: Hvilken elbil synes du skal være Årets elbil 2025?
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers sikkerhed
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de billigste elbiler i Danmark