Vores 5 mest ventede elbiler i 2023
2023 kommer til at byde på et utal af spændende nye elbiler, både opdateringer af nuværende og helt nye modeller. Nogle nøjes med at blive præsenteret i år, mens andre vil kunne ses på de danske veje. Her på mobilsiden har vi nogle kommende elbiler, som vi ser ekstra meget frem til i 2023. Se de fem nedenfor og læs hvad vi mener gør dem lidt mere interessante.
Se også: Se priser og kvaliteter på alle elbiler
5 elbiler vi ser frem til i 2023
Polestar 3
Polestar 3 er kun denne bilproducents anden rene elbil og den er dyr – så hvad gør den så interessant? Først og fremmest er den nuværende Polestar 2 en stor succes herhjemme. Den er en utroligt velkørende bil med et meget brugervenligt Android Automotive-infotainmentsystem. Polestar fortsætter i samme bane med 3’eren, men udstyrer den med state-of-the-art teknologi, lang rækkevidde, hurtig opladning, øget fokus på bæredygtighed og en vidunderlig kabine. Polestar 3 er klar i Danmark i slutningen af 2023.
Læs mere om elbiler fra Polestar her
Volvo EX30
Der mangler små og prisoverkommelige elbiler på markedet, som Volvos kommende EX30 kunne blive et spændende bud på. Volvos nuværende elbiler er uden tvivl lækre, men er prismæssigt ikke noget for alle og enhver. Volvo EX30 er mindre end C40 og XC40 og skulle også være en hel del billigere. Volvo EX30 kender vi ikke meget til endnu, da den endnu ikke er lanceret. Men tager man et kig på den anden ny EX-elbil, EX90, kunne EX30 blive en af årets mest interessante nye elbiler.
Sløret løftes for Volvo EX30 den 15. juni. Den forventes at være klar til salg senere i år. Der går rygter om, at man også vil kunne få en EX30 på abonnement. Læs mere om Volvo EX30 her.
Læs mere om elbiler fra Volvo her
Hyundai Ioniq 6
Hyundais Ioniq 5 var og er en kæmpe succes, der desværre har været svær at få fingrene i. Hyundai var vovede med designet på Ioniq 5, som man enten elsker eller hader. Det samme kan med stor sandsynlighed siges om Ioniq 6, der ser meget anderledes ud og byder på helt nye former. Der er dog en god grund til denne form, der skal gøre Ioniq 6 så aerodynamisk som mulig, for dermed at kunne opnå en meget lang rækkevidde.
Hyundai Ioniq 6 bliver en elektrisk sedan, der er perfekt til den lange køretur. Ioniq 6 kører op til 614 kilometer på et fuldt batteri og oplades fra 10-80 procent på 15-20 minutter.
Ikke nok med det kan Hyundai Ioniq 6 få en overraskende lav pris. Desværre lader den vente på sig, men den forventes dog at komme senere i år. Læs mere om Hyundai Ioniq 6 her.
Læs mere om elbiler fra Hyundai her
Fisker Ocean
Fisker Ocean er en af de absolut mest hypede elbiler på planeten. Ocean er designet af Henrik Fisker, hvor målet har været at skabe en flot, praktisk og bæredygtig bil. Produktionen af Ocean foregår på en CO₂-neutral fabrik i Østrig og der er anvendt 50 kilo genbrugte og biobaserede materialer i bilen.
Vi synes, at Fisker Ocean er en meget nydelig elbil, der pris- og specifikationsmæssigt ser spændende ud. Der er dog ting ved Ocean, som vi endnu ikke kender meget til, som for eksempel infotainmentsystemet, der er Fiskers eget. Læs mere om Fisker Ocean her.
Læs mere om elbiler fra Fisker her
BYD Atto 2/Dolphin
Der mangler flere billige elbiler! Netop det kan BYDs Atto 2 blive, når/hvis den kommer til Danmark. BYD har ikke officielt sagt, at Atto 2 kommer, men vi kan simpelthen ikke forestille os andet. Der er et marked for små og billige elbiler og BYD har allerede bilen kørende i hjemlandet.
Hvis BYD Atto 2 kommer til Danmark kan prisen lande omkring 200.000 kroner. BYD Atto 2 er en femdørs elektrisk hatchback med 5 siddepladser og en rækkevidde på op til 400 kilometer (Målt efter NEDC).
Se også: Alle kommende elbiler i Danmark
Hvilken elbil ser du frem til i 2023?
Ovenstående er vores bud på fem af de mest interessante elbiler i 2023. Er der en eller flere elbiler du ser frem til i år? Så del det med os i kommentarfeltet herunder.
Se også: Seneste nyt om elbiler