Volkswagen ID.1 bliver den mindste og billigste elbil

Volkswagen bekræfter, at de er på vej med en lille elbil på størrelse med en Polo med en forventet pris under 150.000 kroner. Læs om Volkswagen ID.1.

Volkswagen ID.1 bliver den mindste og billigste elbil

Den netop afslørede ID.2 var hverken lille eller billig nok for den tyske bilproducent. Volkswagen bekræfter deres hidtil billigste og mindste elbil er under udvikling.

Se også: Sammenlign elbiler

En elbil alle har råd til

Volkswagen satser nu endnu mere på elbiler, skriver de i en pressemeddelelse. Ikke kun de store og dyre, men der er også kommet fokus på de små og billigere elektriske biler. Det er blevet Volkswagens mission, at elbiler skal være noget alle har råd til og som alle kører i. Med de to seneste modeller – ID.2 og ID.1 – ser vi lavere priser på Volkswagens elbiler end nogensinde før.

Som det ser ud lige nu har Volkswagen modellerne ID.4, ID.5, ID.Buzz samt den helt nye ID.3 – deres mindste indtil videre, som stadig koster over 300.000 kroner. Der er også planer om en stor sedan, ID.7, der kører op til 700 kilometer på en opladning. Men det er heldigvis ikke udelukkende store elbiler, der er Volkswagens plan.

Se også: Seneste nyt om elbiler

Bliver på størrelse med en Polo, men billigere

Den kommende ID.2 skal svare til en Golf i størrelse, hvor den mindre ID.1 skal være den nye Polo. Derudover er der store ambitioner om, at holde priserne nede på et overkommeligt niveau.

ID.2 skal nemlig ende med at koste under 200.000 kroner (25.000 euro) og ID.1 skal lande omkring de 150.000 kroner. Begge priser som mange danskere er mere end villige til at betale for en ny bil. Danskerne brugte en gennemsnit cirka 350.000 kroner på ny bil i 2022.

Den lille ID.1 skal bygges på en ny platform, der endnu ikke er officiel. Hvad Volkswagen ID.1 vil byde på af rækkevidde, plads, ydeevne og andre specifikationer er endnu uvist. Dog ser det lovende ud, når den anden lille ID.2 kører op til 450 kilometer og oplader fra 10-80 procent på 20 minutter.

Også Skoda og Cupra er med

Ikke kun Volkswagen er på vej med nye små elbiler til budgetvenlige penge. Også Skoda og Cupra kommer med deres version af en ID.1 Disse skal bygges på samme platform med byde på andre designs og priser.

Se også: Den billigste elbilforsikring hos If