Volkswagen på vej med ny lille elektrisk SUV
Også Volkswagen satser alt på de helt elektriske biler, og har flere nye modeller på vej. Nu bliver der for første gang talt om endnu en VW-elbil, der er under udvikling. Den kommende lille elektriske SUV har VW store forventninger til.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Endnu en elbil på vej fra Volkswagen
Tager man et kig på Volkswagens hjemmeside lige nu, er det alle deres elbiler, der vises først frem. Det fortæller lidt om, hvor stort et fokus det velkendte bilmærke har på de elektriske biler.
Volkswagen er da også en af de helt store bilproducenter, der tilbyder det største udvalg af elbilmodeller, på trods af et salg, der ikke helt går som forventet. Lige nu har VW modeller ID.3, ID.4, ID.4, ID. Buzz og sedanen ID.7, der er lige på trapperne.
Og der er flere på vej. Volkswagen har løftet en del af sløret for en ID.2 på størrelse med Golf og en lille og meget billig ID.1, der er på størrelse med en Polo.
Nu afsløres det, at der er endnu en elbil under udvikling. Her er der tale om en “kompakt SUV og hatchback”, der kan blive en erstatning for den populære T-Cross og/eller T-Roc. Det er svært at blive helt klog på størrelsen på den endnu ukendte elbil.
Den skal bygges på samme fabrik, som den nye ID.3. Dermed må man gå ud fra, at den bygges på MEB-platformen, der maksimalt kan rumme et 77 kWh batteri, som giver ID.3 en rækkevidde på cirka 546 kilometer. Men der er altså ingen officielle specifikationer på den kommende elbil, som heller ikke har fået et navn.
Se også: Se bedste forsikring til elbiler
VW har høje forventninger til den
Der er dog ingen tvivl om, at Volkswagen har høje forventninger til den lille SUV. Volkswagen selv kalder den for en “high–volume”-elbil, og forventer dermed, at den bliver usædvanligt populære i fremtiden.
Den forventes lanceret i 2026.
Volkswagen er også på vej med “Project Trinity”, som stadig er et tophemmeligt elbilprojekt. Her er der tale om en næstegenerations elbil (en sedan), der skal sætte nye standarder inden for rækkevidde, opladningshastighed, software og selvkørende teknologi. Projekt Trinity forventes at gå i produktion i 2026.