Pris og specifikationer lækket på OnePlus Z

OnePlus' mobiltelefoner er de sidste par år steget til en pris, hvor de er mere premium end budgetvenlige. Det skal OnePlus Z angiveligt lave om på. Her er dens specifikationer og en forløbig pris.

Pris og specifikationer lækket på OnePlus Z

Der var engang hvor OnePlus’ mobiltelefoner var billigere, og alligevel bød på noget af den hurtigste indmad. Langsomt er telefonerne fra OnePlus blevet mere premium og prisen har fuldt med. Netop den udvikling er det angiveligt planen, at OnePlus Z skal lave om på. En slags “tilbage til rødderne”-telefon. Nu er de seneste specifikationer samt en pris på OnePlus Z blevet lækket.

I dag koster en OnePlus 8, producentens billigste mobil, 5.399 kroner. Sammenligner vi med OnePlus 6, som kun er to år gammel, var prisen dengang 3.899 kroner. Så det er i løbet af den tid blevet langt dyrere at anskaffe en OnePlus-telefon, hvilket der selvfølgelig er en lang række årsager til – blandt andet den langt dyrere pris på Qualcomms chipset-topmodel, Snapdragon 865. Men om præcis en måned kunne det igen blive billigere at springe på OnePlus-vognen.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus-telefoner

OnePlus Z lanceres den 10. juli

Den nye billigere OnePlus-telefon skulle blive præsenteret for offentlligheden den 10.juli. Den er allerede blevet omtalt under flere navne. Først OnePlus 8 Lite, så OnePlus Z og nu også OnePlus Nord. OnePlus indsendte en varemærkeansøgning med navnet “Nord by OnePlus” i slutningen af ​​marts. Ansøgningen dækker en lang række produkter, herunder hovedtelefoner og tablets og selvfølgelig smartphones.

OnePlus har endnu ikke bekræftet, at der skulle være en mere budgetvenlig OnePlus Z på vej, men med mængden af rygter og informationer om telefonen, så er det svært at tro andet. Senest har vi fået leveret en lang række specifikationer om den, som viser hvordan den skiller sig ud fra OnePlus nuværende – og tidligere modeller.

Læs også: Test af OnePlus 8

Specifikationer og pris på OnePlus Z

Normalt ser vi OnePlus’ telefoner indeholde de hurtigste processorer tilgængelige for Android-telefoner, men det bliver ikke tilfældet for OnePlus Z. Den kommer nemlig med en mellemklasse-processor fra Qualcomm, som dog ikke er til at kimse ad. Det er nemlig nyeste Snapdragon 765G, som er både hurtig, udstyret med 5G og ikke mindst meget billigere.

Det bliver dog ikke nogen lille mobiltelefon, som kan blive Androids svar på en iPhone SE 2020. Den kommer nemlig med en 6,55 tommer AMOLED-skærm med 90 Hz-opdateringshastighed og en fingeraftrykslæser i skærmen. Derudover får den 6 GB RAM og 128 GB lagerplads. Til at holde det hele kørende er der et batteri på 4300 mAh, som kan oplades med OnePlus’ hurtige 30W Warp Charge.

På bagsiden har den tre kameraer: en 64 megapixel hovedsensor, en 16 megapixel ultra vidvinkel og et 2 megapixel dybde- eller makrokamera.

Prisen på OnePlus Z er også ude, men i Indiske Rupee. Her skulle den ende med at koste 24.990 INR, hvilket svarer til en pris på OnePlus Z på 2.186 kroner. Vi skal nok regne med, at den indiske pris er en del billigere end den danske. Et forsigtigt gæt på en dansk pris er 3.499 kroner. Den 10. juli skulle vi angiveligt se alt om OnePlus Z.

Læs også: Der er rift om topmodellen OnePlus 8 Pro

Mere om sagen

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 4/6/2020 fulgte redaktionen op med nyheden om Der er rift om topmodellen OnePlus 8 Pro – Tjek artiklen her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.