Samsung Galaxy Z Flip 3 – specifikationer og pris
Sammen med en lang række andre nye produkter har Samsung i dag løftet sløret for en ny klaptelefon. Samsung Galaxy Z Flip 3 kommer med forbedret design, mindre størrelse, holdbarhed, større skærm og meget mere. Læs med her, mens vi oplyser pris, specifikationer og alt det andet nye i den nye foldbare klaptelefon Samsung Galaxy Z Flip 3.
Samsung har to typer af foldbare telefoner: Fold og Flip. Hvor Galaxy Fold-serien er den store enhed, der kan foldes ud til en lille tablet, så er Galaxy Flip den lille kompakte enhed, der foldes ud til at ligne en traditionel smartphone. Udgangspunktet er den traditionelle klaptelefon, som var mest populær i starten af 00’erne, men i en langt mere moderne udgave. Galaxy Z Flip er en smartphone, hvor der er fokus på designet, men specifikationerne er bestemt ikke at kimse ad. Her gennemgår vi den nye foldbare klaptelefon fra Samsung.
Se også: Sammenlign pris og kvalitet på Samsung-telefoner
Specifikationer på Samsung Galaxy Z Flip 3
Selvom dette er den billigste af Samsungs foldbare telefoner nogensinde, så er det altså ikke en sløv sag. Tværtimod er den udstyret med noget af den hurtigste hardware, der lige nu kan opdrives til smartphones.
Chipsettet er et Snapdragon 888 med en Adreno 660 GPU. Og med denne chip ombord, så er der selvfølgelig også 5G i Z Flip 3. Her er 8 GB LPDDR RAM at gøre godt med og enten 128 GB eller 256 GB UFS 3.1 lagerplads.
Batteriet i Galaxy Z Flip 3 er på 3.300 mAh, og det kan oplades både med kabel og trådløst. Med kabel sker det ved 25W, hvilket er en forbedring fra 15W i forgængeren. Den trådløse opladning er på 10W og omvendt trådløs opladning på 4,5W.
Det hele skal trække to skærme i Samsung Galaxy Z Fold 3; en 6,7 tommer foldbar AMOLED-skærm i fuld HD i en aflangt 22:9 format. Skærmen har desuden fået 120 Hz-skærmopdateringsfrekvens. Ydersidens skærm er vokset gevaldigt i forhold til forgængeren. Den originale Z Flip havde her en skærm på 1,1 tommer, som i Z Flip 3 er vokset til næsten 2 tommer. Den er præcis 1,9 tommer og har en pixeltæthed på 302 ppi. Den vil fx være god til det hurtige selfiebillede.
Se også: De bedste Samsung-telefoner på markedet
Når det kommer til kameraet, så er dette den første telefon med Gorilla Glass’ nye DX-glas, som skulle kunne lukke mere lys ind. Det ligner samtidig også, at dette kamera er fuldstændig identisk til den originale Z Flip med 12 megapixel hovedkamera, 12 megapixel ultravidvinkel og 10 megapixel frontkamera.
En mere holdbar og anvendelig foldbar
Når det kommer til designet og byggekvaliteten, så er der sket ret meget i den nye Samsung Galaxy Z Flip 3. Først og fremmest er den blevet mindre. Den måler 72,2 x 86,4 x 17,1 mm i foldet tilstand og 72,2 x 166 x 6,9 i udfoldet tilstand. Den er mindre end forgængerrn og størrelsesmæssigt svarer den meget godt til en Galaxy S21+.
Hele ydersiden er beskyttet af nyeste Gorilla Glass Victus og den er, sammen med Z Fold 3, første foldbare telefon, så er vandtæt. Den er nemlig blevet udstyret med en IPX8-certifikation. Samsung skriver påstår, at dette er deres mest holdbare aluminiumsramme nogensinde.
Indersidens 6,7 skærm er beskyttet med en ny ny beskyttelsesfilm lavet af stretchy PET samt optimerede skærmlag, der resulterer i en 80 procent mere holdbar skærm i forhold til tidligere enheder.
Der er slet ingen tvivl om, at den nye større skærm på ydersiden vil gøre den langt mere anvendelig. Den lille skærm på forgængeren var alt for lille, men i Z Flip 3 vil der være plads til meget mere information. Den vil fx samtidig kunne vise klokken, batteriprocenten, dag og dato – og her er forskellige designs til always-on skærmen.
Se også: Test af nyeste Samsung-telefoner
Pris og tilgængelighed på Galaxy Z Flip 3
Den første Galaxy Z Flip fik en voldsom vejledende pris på over 11.500 kroner, men nu ser vi endelig de foldbare telefoner falde i pris. Samsung Galaxy Z Flip 3 starter nemlig meget lavere, ved 8.199 kroner. For en pris på 8.199 kroner får man Samsung Galaxy Z Flip 3 med 128 GB og spenderer man 8.699 kroner, så får man 256 GB at gøre godt med. Samsung Galaxy Z Flip 3 kommer i butikkerne fra den 27. august. Forudbestilling starter allerede i dag.
Samsung Galaxy Z Flip 3 kommer i fire farver; creme, grøn, lavendel og sort. Der vil desuden være tre eksklusive farver i Samsungs egen butik, nemlig grå, hvid og pink.
De bedste priser på Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB
Opdateret 27/11 2024
Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB udbydes af 13 udbydere. Du kan spare op til 3.065,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy Z Flip 3 128 GB
Efterfølgende nyt om temaet
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 11/8/2021 publicerede redaktionen en artikel omkring Xiaomi CyberDog: Billig open source robothund med avanceret tech – Klik her for artiklen.. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.