Små indendørs mobilmaster måske på vej hos Telenor
Telenor kan være på vej med femtoceller efter teleselskabet har lavet en aftale med femtocelle producenten ip.access.
Ifølge Cellular-news, så har Telenor lavet en aftale med omkring levering af udstyr til alle 11 teleselskaber i Telenor Group.
Femtoceller er små mobilmaster, som man kan have stående derhjemme – f.eks. på kontoret, i kælderen – eller andre steder hvor der er dårlig dækning.
En femtocelle kobles til en bredbåndsforbindelse, og sørger derefter for at koble sig til teleselskabets netværk. Når ens telefon så kommer indenfor femtocellens rækkevidde, så skiftes der fra teleselskabets mobilmast til femtocellen.
Fordelen ved Femtoceller er at det øger dækningen betragteligt f.eks. I bygninger med dårlig dækning, og samtidig aflaster de teleselskabernes mobilmaster, hvilket frigiver kapacitet.
Selskabet ip.access producerer bland femtoceller til amerikanske AT&T, der har verdens største netværk at femotceller.
Nu er der kun ét spørgsmål tilbage; betyder den nye aftale at der snart kommer femtoceller hos Telenor i Danmark?
Vi har spurgt Telenor, og lige umiddelbart så er der ingen konkrete planer om at rulle femtoceller ud i Danmark.
Telenors erhvervskunder har dog allerede i dag mulighed for at få opsat repeater-løsninger. Så ingen femtoceller i Danmark i første omgang, men aftalerne er altså på plads hvis Telenor pludselig får lyst til at gøre noget ekstra for at sikre god mobildækning til alle i Danmark.