Sony Ericsson C903 med 5 megapixels
Sony Ericssons topmodel C905 er nu kommet i en mindre udgave med navnet C903. C903 har stadig kameradelen i fokus, og kommer blandt andet med et flot fem-megapixels digitalkamera, der også tæller 16x digital zoom, autofokus, Smile Shutter, ansigtsgenkendelse, BestPic og Snapfish.
C903 har samtidig A-GPS, så man kan bruge geo-tagging på sine billeder.
Udover kamerafunktioner, får C903-brugere et lækkert design i en lille størrelse på kun 96 gram. Den kommer i tre farver, sort, hvid og rød.
Telefonen har desuden en 2,4″ farveskærm, Bluetooth, understøttelse af M2-hukommelseskort, EDGE, Turbo 3G, FM-radio med RDS, udvidet musikafspiller, samt applikationerne Walk Mate, Tracker og YouTube.
Den forventes at komme til Danmark i andet kvartal.
Specifikationer
Størrelse: 97 x 49 x 16 mm.
Vægt: 96 gram.
Skærm: 2,4″, 262.000 farver, 240×320 pixels, ridsefast.
Kamera: Fem megapixels, autofokus, Best Pic, ansigtsgenkendelse.
Hukommelse: 105mb intern, udvidelse via M2-kort.
Forbindelser: Bluetooth, TV-Out, USB, A-GPS.
Netværk: GSM, GPRS, EDGE, 3G, Turbo 3G.
Standbytid: Op til 400 timer
Taletid: Op til 10 timer