Ældre foretrækker tablets fremfor en PC
Digitaliseringen af bank, papirer fra kommunen osv. gør, at ældre er nødt til at komme ”online” for at håndtere dette. Og meget tyder på, at mange ældre nu foretrækker tablets fremfor den almindelige computer. Det skriver dr.dk.
– Web-tv: Nu skal farmor have tablet, mobil og PC
En ny undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov for teleselskabet Telia, viser at godt hver femte dansker nu ejer en tablet. Det skriver Kristeligt Dagblad. Og det er ikke kun de unge, som er med på bølgen. 19 procent af alle over 50 år har en tablet og blandt ældre over 65 år er tallet 13 procent.
– ”Jeg tror 200 procent på, at gamle mennesker skal have tablets i stedet for computere. De er enklere at betjene, hurtige at slå op på og så små og lette, at man kan bruge dem alle steder,” siger 66 årige Annette Hellmann, som er næstformand i Københavns Ældreråd.
Ældre Sagen oplever også, at tablets appellerer til ældre.
– ”En tablet er mere intuitiv og nem at betjene, fordi man bare bruger fingrene på skærmen og ikke behøver en mus som på en almindelig computer,” siger Ingrid Lauridsen, konsulent i Ældre Sagens samfundsanalyseafdeling.
Mette Stentoft, der er Medieforsker på Aarhus Universitet, har igennem flere år forsket i brugen af tablets og deler holdningen om, at den kan være med til at lette digitaliseringen for de der ikke tidligere har benyttet computere.