Hvilken tabletstørrelse er perfekt? [AFSTEMNING]
Der er smartphones, der passer i lommen og giver mulighed for at se film, spille spil, skrive email og hvad man nu ellers synes på farten. Så er der laptoppen, der giver dig mulighed for at være produktiv og tilbyder noget mere maskinkraft.
Forskellen i størrelsen på de to ting er også ret stor, men imellem de to finder vi tablets, der har skærme, der i yderlighederne er tæt på enten smartphones eller laptops.
Læs også: Her er Microsofts Surface Pro 3
Huawei har en telefon/tablet, der måler 7”, flere rene tablets har også 7”-målet mens Samsung eksempelvis har en tablet på hele 12.2”, og der er et utal af valgmuligheder derimellem.
Derfor spørger vi jer, hvad I synes, er den perfekte tabletstørrelse. Vi er selvfølgelig klar over, at de fysiske dimensioner ikke altid kan oversættes direkte til skærmstørrelsen, men den giver dog et fingerpeg.