OnePlus Pad får stylus og tastatur som tilbehør

OnePlus har netop afsløret nyt om deres første tablet. OnePlus Pad får tilbehør som en stylus og et tastatur med trackpad.

OnePlus Pad får stylus og tastatur som tilbehør

Det er i morgen, at OnePlus skyder deres event i gang, hvor tre nye produkter er forventet: OnePlus 11, OnePlus Buds 2 Pro samt OnePlus Pad. OnePlus Pad bliver producents første forsøg på at lave en tablet – og forventningerne er store.

Læs også: De 5 bedste Android-tablets

En super hurtig Android-tablet og med tilbehør

Det er svært for producenter i dag, at holde deres kommende produkter hemmelige. Det er dog lykkes OnePlus overraskende godt med den kommende OnePlus Pad, der bliver deres første tablet nogensinde. Udover nogle konceptbilleder ved vi nærmest intet om den.

OnePlus selv skriver dog, at den nye tablet vil være “smooth without equal”. Det må betyde, at det bliver en Android-tablet med hurtig ydeevne og ikke skærm med høj opdateringsfrekvens. Men hvilken prisklasse er vi i? Det ved vi desværre ikke endnu. Det er dog kommet ud, at skærmen skulle være på 11,6 tommer.

En konkurrent til Samsung og Apple

Men inden præsentationen i morgen har OnePlus netop frigivet en trailer, hvor lidt mere af OnePlus Pad vises frem. Her er der nemlig fokus på tilbehøret til den. Den korte video viser både en stylus og et tastatur med trackpad. Det tyder altså på, at OnePlus er på vej med en konkurrent til Samsungs Galaxy Tab S-tabletter og til dels også Apples iPad Pro.

Præsentationen er i morgen

Det er den 7. februar, at OnePlus vil lancere OnePlus 11 5G, OnePlus Buds Pro 2 og den nye OnePlus Pad-tablet. OnePlus 11 bliver en af de første smartphones herhjemme med den nye Snapdragon 8 Gen 2-chip. Se alle de nye og kommende flagskibstelefoner her.

Følg med her på mobilsiden.dk, hvor vi naturligvis dækker lanceringen den 7. februar.

Se også: Nyeste test af smartphones