Huawei efter massiv fald i omsætning: Vores mål er at overleve

Huawei må acceptere stor fald i omsætningen i 1. halvår 2021 - de erkender, de står i en svær periode, hvor det handler om at overleve.

Huawei efter massiv fald i omsætning: Vores mål er at overleve

Huawei måtte præsentere yderligere tilbagegang i indtjeningen for 1. halvår 2021 i takt med at handelsrestriktionerne slår hårdt mod deres forbrugerafdelinger. Samtidig rammer udskydelse af kontrakten om 5G-netværk i hjemlandet selskabet. Tilsammen har det betydet en tocifret tilbagegang i omsætning på de vigtigste områder.

Huaweis omsætning i 2021 har været stærkt faldende

Omsætningen faldt med 29,4 procent i forhold til året inden til 320,4 milliarder kinesiske yuan. Selskabets nettoprofitmargin steg dog til 9,8 procent fra 9,2 procent i H1 2020, hvilket er det højeste siden de amerikanske sanktioner blev implementeret i marts 2019.

Selskabets Carrier Network Business Group (CNBG) omsætningen faldt 14,2 procent til 136,9 milliarder kinesiske yuan og faldet skyldes tildels, at China Mobile udskød sit 700 MHz 5G-udbud til midt juli. Huawei vandt 60 procent af kontrakten og uden forsinkelsen ville det have ført til vækst i omsætningen for afdelingen.

Enhedens udenlandske omsætning steg, hvilket ifølge Huawei er et meget positivt tegn.

Cosumer Business Group-salget faldt 47 procent til 135,7 milliarder yuan, til stor del på grund af tabet af Honor, som de solgte til et kinesisk konsortium.

Enterprise-afdelingen oplevede vækst i omsætningen på 18,2 procent til 42,9 milliarder yuan takket være øget brug af digitale tjenester og vækst inden for cloudtjenester.

Hen over de seneste tre år har selskabet investeret næsten 15 procent af sin årsomsætning på R&D, og den procentdel skal ifølge selskabet øge uden større ændringer i fokus for selskabet.

Se også: De bedste netværk i Danmark

Erkender: En udfordrende tid

I en udtalelse påpegede bestyrelsesmedlem Eric Xu, at resultaterne er på niveau med prognoserne til trods for fald i omsætningen på consumer business. Det fald skyldes eksterne faktorer, slår Xu fast og de er overbeviste om, at netværksafdelingen og enterprise-forretningen vil vækste fremover og det ganske betydeligt.

Xu erkendte også, at Huawei står overfor en udfordrende tid, men sagde samtidig, at verdens problemer i fremtiden skal løses med teknologi.

“Vores mål er at overleve og at gøre det på en bæredygtig måde”, lød det fra Xu.

Se også: Billige alternativer til Huaweis telefoner

Satser på andre produkter – f.eks. biler

En repræsentant for Huawei har overfor Mobile World Live sagt, at selskabet ikke har nogen planer om at afskedige folk eller skære ned på de udenlandske markeder, og forklarede, at selskabet har planer om Huawei skal vækste på cloud-delen af virksomheden med et udvidet fokus på software inklusive HarmonyOS og intelligente køretøjer.

Under 1. halvår 2021 begyndte Huawei at tilbyde køretøjer i sin kinesiske oplevelsesbutikker og har et mål om at sælge 300.000 biler i 2022 i et forsøg på at få den sektor til at lukke hullet efter det faldende smartphonesalg.

Se også: Nyheder om Huawei

Efterfølgende nyt i sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 11/8/2021 kørte vi sagen; Huawei P50 Pro dominerer Dxomarks ranglister og bedømmelser – Følg den videre udvikling her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.