Huawei i nye voldsomme anklager om spionage
Det er voldsomme anklager mod Huawei, om dengang hvor TDC skulle vælge udbyder til 5G-mobilnetværk i Danmark, som Bloomberg kommer med her fire år senere,
Se også: USA overvejer et totalt forbud mod Huawei
Huawei gik pludselig ned i pris i 5G-forhandlinger
Da TDC i 2019 indledte forhandlinger med svenske Ericsson og kinesiske Huawei om levering af 5G- udstyr og infrastruktur, havde sidstnævnte producent angiveligt ikke rent mel i posen, påstår det internationale medie Bloomberg.
Inden forhandlingerne gik i gang advarede amerikanske sikkerhedsmyndigheder europæiske virksomheder at arbejde for tæt sammen med virksomheder som Huawei på grund af frygt for spionage.
I 2019 var Huawei en af de største smartphone- og netværksproducenter i verden. Men det skulle hurtigt ændre sig, og det startede med anklager om spionage, der blev til amerikanske handelsrestriktioner. Det betød, at Huawei ikke længere havde licens til at benytte Googles tjenester og appbutik. Det skulle vise sig at blive et afgørende vendepunkt for Huawei.
I dag har det betydet, at Huaweis markedsandel på smartphones er styrtdykket, og de nærmest ikke kan købes i Europa og USA.
Derfor var det ekstremt vigtigt for Huawei, at de fik aftaler om 5G-netværk i hus, heriblandt med TDC. Det har angiveligt været så vigtigt, at Huawei benyttede sig af nogle meget utradionelle metoder.
Læs også: Huawei rammer tre procent markedsandel på telefoner
TDC indledte tophemmelig undersøgelse
TDC fik mistanke, at da Huawei pludselig kom med et bud, der var billigere end Ericssons. Derfor blev der indledt en tophemmelig intern undersøgelse. En undersøgelse som endte med paranoia i TDCs topledelse og døgnbeskyttelse til to chefer.
Bloomberg fortæller, at Huawei blandt andet fik informationer fra en muldvarp i TDC. En navngiven TDC-ansat havde lækket detaljer om Ericssons bud til en ledende medarbejder hos Huawei. Den pågældende ansatte er i dag ansat hos et konkurrerende teleselskab.
Der er også anklager om skjulte mikrofoner og stor drone, som i 10 minutter svævede foran vinduet til et centralt møderum, hvor der på et stort whiteboard stod fortrolige oplysninger.
En TDC-ansat oplevede at blive fotograferet af en kvinde, som derefter skyndte sig væk, mens en anden kvinde tilsyneladende forsøgte at overhøre, hvad der blev sagt ved den ansattes bord.
Se også: Laveste priser på mobilt bredbånd
Huawei afviser anklagerne
Bloomberg har fremlagt anklagerne for Huawei, der afviser alt:
“Huawei overholder gældende love og regler og efterstræber de højeste standarder for god forretningsadfærd. Vi afviser at have gjort noget forkert,” skriver en anonym talsmand fra Huawei til Bloomberg.
Også TDC har kommenteret på sagen:
’Vi udførte en bred og dyb undersøgelse og traf alle passende foranstaltninger derefter. Ingen af de ansatte, som er direkte nævnt af Bloomberg, arbejder for selskabet i dag’, skriver TDC.
Se også: Huawei satser stort på forskning og udvikling for at vende skuden