Meta køber skaberen af VR-workoutappen Supernatural
Det blev slået fast med syvtommersøm, at Facebook satser på sit metaverse, da selskabet skiftede navn til Meta. Deres seneste opkøb sætter endnu en streg under det.
Jason Rubin, VP for Metaverse Content, har meddelt, at Meta har købt Within, der står bag VR-workoutappen Supernatural til Oculus Quest-headsettene.
Metas første store opkøb er inden for workout
En repræsentant for Within har tidligere overfor Engadget beskrevet Supernatural som ”Beat Saber møder Dance Dance Revolution møder Guitar Hero med hele din krop.”
I en anden udtalelse har Withins CEO Chris Milk samt Head og fitness Leanne Pedante sagt, at deres trænere, koreografer og managere stadig vil være en del af teamet. De kommer til at arbejde med VR-fitnessoplevelser til Supernatural, selvstændigt, men under Metas Reality Labs.
Se også: Test af HTC Vive Focus 3
Flere og beder funktioner i vente
Within skal fremover fungere under deres nye moderselskab, men i udtalelsen fra Milk og Pedante fremgår det, at opkøbet giver Within adgang til flere ressourcer, herunder musik, flere funktioner og flere sociale oplevelser og erfaringer.
I Supernatural skal man ved hjælp af sine kontroller slå til flyvende farvede kugler, der kommer mod en fra forskellige VR-miljøer.
Kuglerne sprænges, når man rammer dem tilstrækkeligt hårdt, men slår man ikke hårdt nok, svæver de bare videre. Til sidst får man en samlet score.
Supernatural har en gratis prøveperiode på 30 dage, derefter koster det cirka 120 kroner måned.
Se også: Nyheder om tech og erhverv