Operatører i Europa vil fortsat være under pres i 2021

Ændrede arbejdsvaner, færre internationale rejser og dårligere økonomi pga. COVID19 vil fortsat presse teleselskaberne i 2021.

Operatører i Europa vil fortsat være under pres i 2021

Der er nok mange af operatørerne i Europa, der er glade for, at 2020 snart er slut med tanke på, hvilken rutsjebane året har været. Men de kommende tolv måneder bliver nok heller ikke en dans på roser.

Udbyderne bør forberede sig på effekterne af de lockdowns, karantæner og andre restriktioner, der har været, og som har påvirket økonomien og fortsat gør det.

Teleselskaberne skal forberede sig på et svært 2021

Blandt andet må de forberede sig på de langsigtede effekter, pandemien kommer til at få på samfundet, såsom befolkningens arbejdsvaner, færre internationale rejser og afbalancering af forretningsaktivitet i forhold til digitale produkter og kanaler.

William Hare, praktisk chef for European Markets hos Omdia, skriver i rapporten ”2021 Trends to Watch: Service Provider Europe:

”Teleselskaberne må forbedrede sig på både kortsigtede og langsigtede eftervirkninger af Covid-19.” Videre nævner han, at nødvendigheden af at reducere omkostningerne også kommer til at føre til fortsatte restriktioner på markedet: ”Salg af ikke-kerne ydelser og samarbejde om investeringer i netværk vil være afgørende for at opretholde rentabilitet.”

Se også: 5G giver bedre infrastruktur til hjemmearbejde

Tættere samarbejde med regeringerne om ny infrastruktur

De vigtigste anbefalinger til teleudbyderne er at forberede sig på de kortsigtede økonomiske udfordringer, der kommer som et resultat af Covid-19, strømline omkostningerne og omprioritere i forhold til det nye samfund.

Visse dele af deres forretning som mobil roaming kommer formentlig ikke til at vende tilbage til det niveau, hvor det lå inden pandemien, mener Omdia.

Endelig mener Hare, at pandemien har understreget det vigtige ved bredbånd i hjemmet. Operatørerne bør derfor samarbejde med regeringerne om at levere den nødvendige nye infrastruktur.

Se også: Nyheder om teleselskaber