Telia er klar med fri tale og større datapakker
For kun tre dage siden lancerede teleselskabet 3 et af de mest aggressive tiltag i nyere tid i mobilbranchen, ved at give fri taletid og fri SMS/MMS i alle pakker samt store datamængder. Idéen er, at kunderne fremover skal vælge efter deres dataforbrug.
– 3 lægger an til hysterisk priskrig
Telia har netop opdateret deres abonnementsliste og foretaget nogle træk, der minder om dem 3 har søsat.
I den største pakke til 399 kroner om måneden, er nyheden fri tale i stedet for de 60 timer der tidligere var inkluderet. Datagrænsen er desuden hævet fra 15 til 100 GB per måned. Pakken lige under, den til 299 kroner, har nu 20 GB data i stedet for 10 GB. Taletiden er også fri, mod den tidligere begrænsning på 12 timer. Dertil kommer fri SMS og MMS.
Telia: Vi har et bedre netværk
Telia har også sat et produkt til 179 kroner ind i listen, ligeledes med fri tale, SMS og MMS. Datamængden er dog begrænset til 1 GB. Til sammenligning koster 3’s tilsvarende abonnement 159 kroner om måneden, altså 20 kroner mindre.
– ”Jeg det fint med at vi på dette abonnement er lidt dyrere end 3. Vi har et bedre netværk, derfor giver 20 kroner mere god mening. Der er jo også forskel på at køre Audi og Skoda,” siger Telias administrerende direktør Søren Abildgaard til Mobilsiden.dk.
Han lægger vægt på, at i modsætning til 3, så har Telia bibeholdt abonnementer for de kunder, der ikke forbruger ret meget. Konkret betyder det muligheden for, at vælge abonnementer fra 99 kroner.
Ikke et angreb mod 3
Telias lancering kun få dage efter 3s priskrigs-udmelding, ligner på overfladen et panikangreb fra Telias side, men det afviser direktøren.
– ”Godt nok er vi hurtige, men så hurtige kan vi ikke være. Det her er noget vi har arbejdet på over længere tid, og vores launch har hele tiden været planlagt til 1. marts. At 3 så er kommet på nogle dage før lever vi nok med,” fortæller Søren Abildgaard.
Telia har en forventning om, at markedet i fremtiden vil bevæge sig i retning af mere enkle abonnementer og større gennemsigtighed for kunderne.
Opfølgning: Fremtiden handler om data, ikke samtale
Læs også:
– TDC siger nej tak til priskrig – Telenor afventer
Seneste tilføjelse i sagen
Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden gik et skridt videre. 25/2/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel med tematikken Telia: Nu kan du bruge 4G i Sverige – Klik her for den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..