Vil være verdens førende inden for selvkørende biler

Tyskland vil være verdens førende inden for selvkørende biler. Den tyske transportminister regner med, at de være de første i verden, der får autonome biler på niveau 4 ud på vejene.

Vil være verdens førende inden for selvkørende biler

Mens det meste af verden har øjnene rettet mod elektriske køretøjer, er nogle mere interesserede i at få udviklet og godkendt selvkørende køretøjer til kørsel på vejene. Og faktisk er det ikke så langt væk, som mange måske tror.

Se også: Internet i bilen på den smarteste måde

Især i Tyskland er de begejstrede for højeste niveau. Tysklands Transportminister, Andreas Scheuer, har nemlig præsenteret et lovudkast, der skal gøre, at Tyskland bliver det første land i verden, hvor lovgivning skal muliggøre autonom kørsel.

Forslaget om autonom kørsel har netop været forbi det føderale kabinet i Tyskland, der har godkendt, at man kan gå videre med forslaget, som derfor nu er sendt videre til Forbundsdagen og Bundesrat til yderligere drøftelse. Ifølge Scheuer er der brug for hurtig implementering af innovationer i denne transformationsproces.

Læs også: Nio og Nvidia vil tage selvkørende biler til et nyt niveau

Lang vej fra selvkørende niveau 3 til 4

I dag er niveauet for selvkørende biler på niveau 2 eller 3. De fleste teknologier til førerhjælp, der er implementeret i køretøjer i dag – som at blive på kørebanen eller sikre centrering, adaptiv fartpilot, advarsler om potentiel kollision – er alle sikkerhedsforbedringer, som ret hurtigt blev implementeret i bilerne. Men på niveau 4 er der en stor ændring i forhold til chaufførens ansvar, hvilket åbner for mange juridiske spørgsmål.

Som på niveau 3 tager systemet fuld kontrol over definerede applikationer og hvis automatiseringstilstanden afsluttes, så beder systemet føreren om at overtage. Forskellen mellem niveau 3 og 4 er, at hvis der ikke er noget svar fra føreren, så vil bilen ved niveau 4 automatisk selv overtage systemet. Dette kan ikke lade sig gøre på niveau 3.

Bilproducenter er ret langt fremme i forhold til dette – især Tesla. Men én ting er, at teknologien kommer på plads, noget andet er, om lovgivningen er gearet til overgangen fra menneskestyret til computerstyret køretøj.

Se også: Nyt om selvkørende biler