Apple på vej med to nye sæt AirPods

Apple er allerede i fuld gang med at forberede næste generation af AirPods. Til næste får forventes at komme nye versioner af både AirPods og AirPods Pro.

Apple på vej med to nye sæt AirPods

En ny opdatering af Apples AirPods står for døren, hvis man altså skal tro Bloomberg, der angiveligt har kilder tæt på produktionen. Men der er ikke bare én version på vej af det populære headset. Der er nemlig tale om en opgradering af både AirPods og AirPods Pro.

Læs også: De fem bedste trådløse in-ear hovedtelefoner

AirPods får Pro design

Angiveligt skulle designet vi kender fra AirPods blive markant anderledes. De lange stænger bliver forkortet, og der vil være silikoneørepropper – i stil med AirPods Pro. Til gengæld vil Pro-features som støjreduktion stadig være forbeholdt de dyre modeller. Batterlevetiden skulle også blive markant bedre i denne rygtede udgave af AirPods.

De nye AirPods Pro lyder også til at få en overhaling på designet. Væk kommer den lille pind, der er tilbage. Apple skulle angiveligt arbejde sig hen mod et design, der minder mere om, hvad vi ser fra Samsung og andre producenter, hvor hovedtelefonerne fylder mere i ørene.

Med alle de nye iPhone 12 modeller der vil blive langet over disken resten af året, uden et inkluderende headset, er det ikke utænkeligt, at der vil være mange forbrugere, der leder efter et ny trådløst headset.

Læs også: Opdater dine AirPods Pro og få bedre lyd

AirPods Studio forsinket

Det er efterhånden et stykke tid siden, at vi kunne skrive om, at Apple ville lancere et nye over ear headset ved navn AirPods Studio med støjreducering. De skulle, i følge Bloomberg, være blevet forsinket. Dette skyldes problemer med hovedstøtten på headsettet, der skulle være for stramt. Der nævnes ikke noget om, hvornår man forventer at lancering af AirPods Studio kunne blive rykket til.

Læs også: De første billeder af Apple AirPods Studio ankommet

Opdateringer af emnet

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 6/10/2020 rettede vi nyt fokus på sagen med et indlæg omkring Skriv dig op til at teste Microsoft Flight Simulator i VR – Den kan læses her. De sidste nyheder om emnet finder du her.