Fossil giver op: Stopper med at lave smartwatches
Fossil Group har netop annonceret, at selskabet forlader smartwatchverdenen og i stedet satser sine ressourcer på mindre smarte varer. Selskabet har ellers gennem årene været en af de mest flittige producenter af smartwatches med Googles Wear OS. Med det netop annoncerede exit efterlader Fossil-gruppen et stort tomrum efter sig på markedet for smartwatches.
Fossil Groups egne brands:
Licenserede brands:
|
”Idet landskabet for smartwatches har udviklet sig markant de seneste par år, har vi taget den strategiske beslutning at trække os ud af markedet,” siger Jeff Boyer, der er administrerende direktør og driftschef hos Fossil Group, til The Verge.
”Fossil Group flytter sin ressourcer til at styrke vores kerneområder og kernesegmenterne af vores forretning, der stadig udviser store vækstmuligheder for os: at designe og distribuere vores fantastiske, traditionelle ure, smykker og lædervarer under vores eget samt licenserede mærker.”
Læs også: Fossil Gen 6-smartwatch lanceret – med forældet software
Eksisterende ure holdes opdaterede
Det betyder, at Fossil Gen 6, der kom på markedet første gang i 2021, bliver Fossils sidste smartwatch. Ifølge Jeff Boyer vil selskabet fortsat vil holde de eksisterende Wear OS-ure opdaterede ”de næste par år.”
Fossils beslutning bør ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis man har haft et øje på selskabet de seneste par måneder.
Brugere på Reddit har tidligere fortalt om Fossil-forhandlere, der har nævnt, at Fossil var på vej ud af markedet, mens andre på det sociale medie hævder at have insiderviden om, at selskabet har ventet på nye chipsets, før nye ure ville komme til verden.
Fossil lancerede regelmæssigt nye ure under den periode, hvor Wear OS-styresystemet var langt fra færdigudviklet. Selskabet var også ofte at finde ved CES-messen i Las Vegas. Ved CES tidligere denne måned var Fossil dog ikke at finde nogen steder.
Man forventede desuden, at selskabet ville lancere Gen 7 med Qulacomm Snapdragon W5 Plus i løbet af 2023, men der kom ikke så meget som et suk fra selskabet i det forgangne år. Nu ved vi hvorfor.
Fossil solgte også ure under brandet Skagen Design, som dog blev opkøbt af netop Fossil Group tilbage i 2012.
Læs også: De bedste smartwatches i 2023