NAVEE N65i II er et vildt elløbehjul

Elektrisk mobilitet boomer – altså transport baseret på el  – og få illustrerer udviklingen bedre end NAVEE, der netop har lanceret elløbehjulet N65i II.

NAVEE N65i II er et vildt elløbehjul

På blot et år har NAVEE øget salget med hele 247 procent i første halvår af 2025 sammenlignet med samme periode året før. Dermed cementerer selskabet sin position som Europas største og hurtigst voksende brand på området for elløbehjul.

På IFA 2025 i Berlin præsenterede NAVEE en bred vifte af nyheder, fra smarte pendlermodeller til kraftige offroad-løbehjul samt elektriske cykler og golfvogne.

Se også: De bedste elløbehjul

NAVEE N65i II – et vildt elløbehjul

En af hovednyhederne er NAVEE N65i II, et offroad-el-løbehjul, der bygger videre på forgængerens SUV-lignende robusthed. Med 1350 W spidseffekt, forbedret forgaffelaffjedring og 10,5-tommer terrændæk kan modellen håndtere stigninger på op til 24 procent.

Den maksimale bæreevne er 150 kg, og sikkerheden er styrket med tredobbelte bremser. Som en ekstra detalje understøtter N65i II Apples ”Find my”-funktion, så brugerne altid kan lokalisere deres løbehjul.

Pris på NAVEE N65i II

N65i II kan købes i Danmark i slutningen af oktober til 5.699 kr. Fra marts 2026 rulles hele produktporteføljen ud herhjemme.