Nye test af Apple Vision Pro: Meget tungt, men imponerer alligevel

Apple Vision Pro kan nu forudbestilles i USA, og i samme ombæring har udvalgte amerikanske anmeldere fået lov til at dele deres første test af headsettet.

Nye test af Apple Vision Pro: Meget tungt, men imponerer alligevel

Apple har inviteret journalister til New York City for endnu en testomgang af Apple Vision Pro som optakt til lanceringen. De udenlandske medier, der fik mulighed for at teste headsettet, deler nu deres oplevelser.

Efter annonceringen af Apple Vision Pro lod Apple journalister prøve headsettet ved Worldwide Developers Conference. På det tidspunkt var headsettet stadig under udvikling, og funktionerne var derfor begrænsede.

Den 2. februar bliver headsettet lanceret, og i sidste uge blev det muligt at forudbestille det. I den ombæring har Apple ladet journalister dele deres første oplevelser med headsettet.

Læs også: Top 5: Disse Apple-produkter ser vi frem til i 2024

Tungt og gør ondt – Dual Loop-rem hjælper

Cherlynn Low fra Engadget havde kun headsettet på i 20 minutter med standardremmen og ”have ondt” på grund af headsettets vægt. Problemer med vægten er noget, vi før har hørt om. Apple gav hende i stedet Dual Loop-remmen, og den ”føltes meget bedre til at fordele vægten.”

I et opslag på X pointerer youtuberen Marques Brownlee (MKBHD) også hele tre gange, at headsettet er tungt:

“Og wow, den er virkelig tung. Jeg er ikke sikker på, hvor længe jeg ville kunne have den på,” skriver han.

Dana Wollman fra Engadget måtte eksperimentere med Light Seal-puden for at få den rigtige pasform mod ansigtet. Når det sad for løst, var bogstaverne i headsettet ikke skarpe.

Begge testpersoner foretrak Dual Loop-versionen af remmen, der var mere komfortabel og havde flere tilpasningsmuligheder.

Joanna Stern fra Wall Street Journal sagde, at Dual Loop var meget mere behagelig end den enkelte rem. Det var første gang, hun havde mulighed for at prøve Dual Loop.

Læs også: Test: Apple Vision Pro er for tungt

Apple Vision Pro ødelægger frisuren

Victoria Song fra The Verge kommenterede ikke vægten i detaljer, men sagde, at man kan mærke, at det sidder på ens hoved og ”ødelægger frisuren”, og at dem med langt hår kan mærke, hvordan det buler håret i nakken.

Fordybende video var en del af demonstrationen, som ifølge Cherlynn Low fra Engadget viste imponerende niveauer af tekstur. Dana Wollman fra Engadget følte sig inddraget i scenen, men ”også ekskluderet”, fordi det ganske vist er realistisk, men ingen i den fordybende video “ser dig eller interagerer med dig.”

Disney+ til Vision Pro blev beskrevet ”som at spille computerspil”, fordi man kan vælge en Disney-agtig baggrund og se indhold på den. Dana Wollman beskrev det som en ”drive-in med Disney-tema”.

”Som en stor fangirl af Marvel blev jeg totalt nørdet, da Avengers Towers-miljøet dukkede op. Jeg kiggede mig omkring og så alle mulige slags easter eggs, inklusive en takeaway-boks fra Shawarma Grill på bordet ved siden af. Det føltes lidt fjollet at gå agurk over realismen i billederne, men jeg så ingen pixels. I stedet så jeg en lille håndskrevet besked, som Tony Stark tydeligvis havde efterladt, og følte næsten, at jeg kunne samle den op. Da vi skiftede til Tattooine-miljøet, blev jeg placeret i cockpittet på Luke Skywalkers landspeeder, og da jeg rakte ud for at tage fat om styretøjet, kunne jeg se mine egne hænder foran mig,” siger Cherlynn Low.

Læs også: Apples nye AR-headset, Vision Pro, blander den virkelige og virtuelle verden

“Komplet ligegyldigt” virtuelt tastatur

Victoria Song beskrev oplevelsen af at se rumlig video optaget med en iPhone, og hun oplevede “et velkendt VR-ubehag” på grund af kameraets rystelser.

Det svævende tastatur er af Mark Gurman fra Bloomberg blevet beskrevet som ”komplet ligegyldigt”, men Cherlynn Low sagde, at det fungerede ”rimeligt godt”. Ifølge Dana Wollman var det ”en af de mere frustrerende” dele af demonstrationen, fordi ingen af skrivemetoderne fungerede ved længere tids brug. Det fungerede, men var kluntet ifølge Victoria Song.

”Du ser på et bogstav og kniber med fingrene for at vælg det,” beskrev hun oplevelsen.

Flere dybdegående anmeldelser kommer, når Vision Pro lanceres den 2. februar. Indtil videre tyder det på, at Apple Vision Pro har stort potentiale, men at det tydeligvis er et første generations produkt, som uden tvivl vil blive forbedret mærkbart i de kommende år.

Læs også: Top 5: Disse Apple-produkter ser vi frem til i 2024