OnePlus på vej med Airtag-lignende bluetooth tracker

Det tyder på i et nyt læk, at også OnePlus er på vej med en bluetooth tracker ala AirTag og SmartTag.

OnePlus på vej med Airtag-lignende bluetooth tracker

Det er ikke fordi de små smarte bluetotth trackere er noget nyt. Virksomheden Tile har længe haft dem på markedet, men de seneste måneder er der virkelig sket noget med interessen omkring de små hjælpsomme dingenoter. Og nu tyder det på, at også OnePlus er på vej med en bluetooth tracker.

Bluetooth trackere kan være ganske smarte for sådan nogle som mig, som hele tiden glemmer hvor nøgler, mobil og pung gemmer sig henne. Med et enkelt tryk, eller to, kan man via en bluetooth-forbindelse finde frem til den tabte/forsvundne ting. Det er et produkt som virksomheden Tile tidligere var største på, men de får virkelig konkurrence nu.

Først kom konkurrencen fra Samsung, som introducerede deres SmartTag i starten af 2021. Dernæst var det Apple, der i april endelig slap de længe rygtede Airtags fri. Og nu er der altså endnu en af de store Android-producenter med på vognen, kunne det tyde på.

Læs også: De første test af Apple AirTag – lever op til forventningerne

OnePlus bluetooth tracker med UWB?

Lækkede informationer viser nu, at også OnePlus er på vej med en bluetooth tracker ala SmartTag og Airtag. I dokumenterne fremgår teksten “OnePlusTag”, som meget vel kunne være dette. Der går samtidig rygter om, at kommende OnePlus-telefoner vil understøtte UWB (Ultra WideBand), som gør meget mere præcis placering mulig. Og det er ideelt til bluetooth trackere.

Hvornår disse trackere fra OnePlus kommer vides ikke (og om de overhovedet bliver til noget). Men det kunne godt tyde på, at dette er det nye essentielle tilbehør til smartphones.

Udfordringen med endnu en af disse trackere er, at de virker langt bedre, når der er mange af dem. Har man tabt en nøgle med en tracker på, så kan telefoner i nærheden (fx en iPhone) sende placringsopdateringer på den tabte nøgle. Derfor: jo flere der bruger samme bluetooth tracker-tjeneste, desto bedre virker det.

Hvad med at Google indbyggede denne funktionalitet i Android, hvor producenterne kunne lave understøttede trackere til, så de alle var en del af et netværk?

Se også: De billigste priser på OnePlus

Det sidste nye i fortællingen

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Daniel Søgaard Hald kørte videre med bolden. 31/5/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen; Hemmeligheder slippes fri om OnePlus Nord CE 5G – Forstættelsen i sagen kan læses her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.