OnePlus Watch 3 lanceret: Bedste smartwatch med lang batteritid

OnePlus lancerer deres bedste smartwatch til dato. OnePlus Watch 3 byder på nyt design med stor holdbarhed, høj ydeevne og lang batteritid.

OnePlus Watch 3 lanceret: Bedste smartwatch med lang batteritid

OnePlus har løftet sløret for deres bedste smartwatch, nemlig det nye OnePlus Watch 3. Vi tager et kig på design, specifikationer og forventet dansk pris på OnePlus Watch 3.

Se også: Top 5: De absolut bedste smartwatches

OnePlus Watch 3 har holdbart design og ny indmad

Et kig på specifikationerne afslører, at der er store forbedringer i OnePlus’ nye smartwatch – heriblandt i selve holdbarheden.

Selve urkassen er lavet i rustfrit stål, der er udstyret med en ny titaniumlegering på rammen, belagt med en robust PVD-coating. Skærmen er beskyttet af safirglas. Disse forbedringer giver uret en større holdbarhed og modstand mod ridser.

OnePlus Watch 3 er ligesom forgængeren udstyret med et hurtigt Snapdragon W5 Gen-chipsæt og et meget opgraderet batteri.

Det nye Silicon NanoStack-batteriet, som også bruges i OnePlus 13, forøger batterikapaciteten fra 500 til 631 mAh, hvilket giver en forbedret batteritid og batteriholdbarhed.

Med det nye batteri skulle OnePlus Watch 3 have en batteritid på op til 5 dages brug (op til 120 timer) i smart-mode eller hele 16 dage i strømbesparende mode.

Desuden kan OnePlus Watch 3 oplades hurtigt. På blot 10 minutters opladning kan uret opnå tilstrækkelig strøm til en hel dags brug.

Softwaren i OnePlus Watch 3 er bygget på Googles WearOS, og der er dermed adgang til Googles appbutik og mange tjenester.

Dansk pris på OnePlus Watch 3

Der er endnu ikke en dansk pris på OnePlus Watch 3, der lanceres herhjemme den 18. februar. Vi forventer, at det vil koste cirka 2.499 kroner.

OnePlus Watch 3

Alternativer til OnePlus Watch 3

Er det kommende OnePlus Watch 3 det bedste smartwatch til dig, der bruger en Android-telefon? Vi ser frem til at teste OnePlus Watch 3, der lanceres i Danmark den 18. februar.

Se de bedste smartwatches til Android-telefoner her.