Vil du have den bedste kameramobil på markedet? Bliv klædt på til at forstå alle de tekniske specifikationer på kameraet i en smartphone, så du kan finde den bedste kameramobil til dig.
En kameramobil er i dag lige så avanceret som et dedikeret kamera. Der er rigtig mange specifikationer at forholde sig til, når man skal sammenligne én kameramobil med en anden.
Kameraets opløsning, sensorens størrelse, optisk zoom, billedstabilisering og autofokus er blot en håndfuld af vigtige specifikationer, der afgør, hvor godt kameraet i en moderne smartphone er.
Synes du også, at det er lidt kompliceret med de mange tekniske begreber og specifikationer inden for mobilkameraer? Så frygt ej.
Forstå specifikationerne og find den bedste kameramobil
Uanset hvor meget du ved i forvejen om mobilkameraer, gør denne guide om det bedste mobilkamera dig meget klogere på, hvad de forskellige specifikationer betyder. Du lærer at forstå og aflæse telefonernes kameraspecifikationer, så du selv kan finde frem til den bedste kameramobil til dig.
I denne guide får du en grundig gennemgang af 14 af de vigtigste og mest afgørende specifikationer, som du bør kende til, når du undersøger specifikationerne på en kameraerne i en smartphone.
IndholdsfortegnelseSpring direkte til de forskellige afsnit i indholdsfortegnelsen nedenfor: 1. Megapixel 5. Optisk zoom og digital zoom 6. Optisk billedstabilisering (OIS) og elektronisk stabilisering (EIS) 7. Autofokus 8. Eksponering og High Dynamic Range (HDR) 9. Kameralinse 9.1. Vidvinkel 9.2. Ultravidvinkel 9.3. Telefoto 9.4. Makro 10. Portræt 11. Fotolys 12. Filtre |
Megapixel
Antallet af megapixel er et udtryk for den opløsning, som et billede tages med. Et billede med en opløsning på eksempelvis 4.080 x 3.072 pixels består i alt af 12.533.760 pixels, hvilket beskrives som 12 megapixel (12 millioner pixel).
Det er ikke muligt at afgøre et kameras kvalitet udelukkende ud fra opløsningen, men det er en af flere vigtige specifikationer, der er vigtige at kigge på.
Du har måske før hørt om den gængse opfattelse, at jo højere opløsningen er, desto bedre er kameraet. Det er ikke nødvendigvis korrekt. Jo højere opløsningen er, desto flere detaljer er der på et billede – på samme måde som at billedet på en 4K-skærm er skarpere og mere detaljeret end på en skærm magen til med en Full HD-opløsning. Men detaljegraden er langt fra alt, hvad der afgør billedkvaliteten.
Mange mobilproducenter har tidligere fokuseret meget på at forøge antallet af megapixel i smartphonekameraer. Men en høj opløsning kommer også med en ulempe, da kamerasensorerne i mobiltelefonerne er meget små. Derfor kan sensorer med høj opløsning, såsom 108 eller 200 megapixel, på papiret ikke lukke lige så meget lys ind som sensorer med lavere opløsning (for eksempel 20 eller 48 megapixel).
En fordel ved en høj opløsning er dog, at billeder egner sig til at blive printet ud i store formater.
Blændeåbning/blændeværdi
Blænden – på engelsk kaldet aperture – er en vigtig kvalitetsparameter at kende til i et mobilkamera. Det er dog også lidt kompliceret.
Blænden indikerer, hvor meget lys linsen foran kamerasensoren lukker ind. Jo højere blændeværdien er, jo mere lys lukker den ind. Jo lavere blænden er, jo mindre lys lukker linsen ind til sensoren.
Der er også den anden vigtige egenskab, at en større blændeåbning giver mindre skarphedsdybde og stærkere såkaldt bokeh-effekt (læs mere om bokeh her). En mindre blændeåbning vil omvendt give større skarphedsdybde og mindre tydelig bokeh-effekt.
Blændeværdien angives med en såkaldt f-værdi eller f-stop. Der gælder den lidt kryptiske regel, at jo større blændeåbning, desto lavere er f-værdien (og jo mere lys lukkes ind). En blændeværdi på f/1,4 lukker med andre ord mere lys ind end en blænde på f/2,0.
En lav blændeværdi er derfor at foretrække i en smartphone, da kamerasensoren kan lukke mere lys ind om aftenen og ved mørke omgivelser. Det giver mindre støj på billederne, og billeder kan tages med en kortere lukkertid, hvilket mindsker sløring fra bevægelser og øger skarpheden.
Langt de fleste kamerasensorer i smartphones har en fastlåst blændeåbning (fixed aperture). Der findes enkelte med en variabel blænde, som kan justere dybdeskarpheden under fotograferingen ligesom de fleste objektiver til et dedikeret kamera.
Sensorstørrelse
Sensorstørrelsen siger noget om størrelsen på den billedsensor, som indfanger motivet og omdanner det til et digitalt billede.
Kamerasensorens størrelse er vigtig at notere sig. Jo større sensor, desto mere lys kan den lukke ind, men det hænger igen sammen med sensorens opløsning og linsen på den enkelte sensor.
En stor kamerasensor kan kompensere for en høj opløsning. For at bibeholde et højt lysindtag i små sensorer anvender mange mobilproducenter teknologien pixel binning. Her kombineres eksempelvis 4 tilstødende pixels til 1 stor ”super-pixel”, som på grund af den øgede størrelse kan indtage mere lys og dermed give et bedre billede. I en perfekt verden har et kamera i en smartphone både en relativ stor kamerasensor og en høj (men ikke for høj) kameraopløsning. Med pixel-binning producerer en telefon med en 50 megapixel sensor et billede på 12,5 megapixel.
Kamerasensorens størrelse angives som 1/x”, for eksempel 1/1,31” eller hvad der svarer til 1,93 centimeter. Jo lavere tallet ved ”x” er, desto større er kamerasensoren. En telefon i mellemklassen kan eksempelvis have en kamerasensor på 1/1,7″ (1,49 cm), hvilket er mindre end en sensor på eksempelvis 1/1,22″ (2,08 cm) i en typisk topmodel.
Pixelstørrelse
En anden vigtig ting, der hænger sammen med sensorens størrelse, er størrelsen på hver pixel. Pixelstørrelsen angives i mikrometer (µm) og er et resultat af dels sensorens fysiske størrelse og dels sensorens opløsning. Jo større pixel, desto større lysindtag og bedre fotos ved særligt mørke omgivelser. En kamerasensor med en pixelstørrelse på 1,0 µm er altså at foretrække frem for eksempelvis 0,6 µm. Vær dog opmærksom på, at tallet ofte kan være tvetydigt, da mange mobilproducenter i dag anvender teknologien pixel binning som forklaret i længere oppe.
I en smartphone, der har flere kamerasensorer, er det ofte det primære kamera – også kaldet hovedkameraet – der har den største kamerasensor og de største pixels. Denne sensor er som regel udstyret med en vidvinkellinse (læs mere om vidvinkel her).
Det er denne kamerasensor, der anvendes klart mest, så hvis du er på udkig efter den bedste kameramobil og kigger på sensorstørrelsen, bør størrelsen på det primære kameras sensor veje tungest. Man kan dog med fordel også sammenligne sensorstørrelsen på de øvrige kamerasensorer med ultravidvinkellinse og telelinse.
Billeder per sekund (FPS)
Billeder per sekund (FPS) er relevant både for foto og video, men primært video.
Inden for fotografi anvendes termen til at beskrive såkaldte burst shots – altså muligheden for at tage en masse billeder i høj opløsning i løbet af et eller få sekunder. Funktionen kaldes også for serie, kontinuerlig fotografering eller sportstilstand. Det er dog ofte ikke en kamerafunktion, der er mulig at aflæse i specifikationerne.
En specifikation, der til gengæld altid fremgår af specifikationerne, er antal billeder i sekundet ved optagelse af video. Telefoner kan filme i forskellige i opløsninger, og ved hver opløsning er der et maksimalt antal billeder i sekundet (FPS), som telefonen kan optage med.
Ved opløsningen Full HD (1080p) kan en telefon for eksempel optage helt op til 960 billeder i sekundet. Ved 4K-opløsning kan der være begrænset til eksempelvis 60 billeder i sekundet. Og så er der den endnu højere 8K-opløsning, der kan være begrænset til for eksempel 24 billeder i sekundet. Som teknologien skrider frem, kan telefonerne optage med flere FPS ved disse opløsninger.
Jo flere FPS en telefon kan optage med ved en given opløsning, desto bedre er telefonens kamera og hardware. Det er meget krævende for telefoner at optage ved høje opløsninger og med mange billeder i sekundet, så mange FPS er forbeholdt de dyre og bedste kameratelefoner. Der er dog store fordele ved at filme med eksempelvis 60 billeder i sekundet frem for 30 FPS. Det giver langt mere glidende billede, men videofilerne fylder til gengæld væsentlig mere. Der kan kompenseres for dette ved at vælge det mere effektive H.265/HEVC-videoformat i kameraappens indstillinger.
Optisk zoom og digital zoom
Zoom lader dig komme tættere på motiver uden fysisk at nærme dig dem. I stedet zoomer man ind via telefonens software. Telefoner opnår zoom på tre forskellige måder: Optisk zoom, digital zoom eller en kombination af begge metoder.
Kameraer i smartphones kan ikke justere brændvidden på samme måde, som dedikerede kameraer kan det. I stedet opnår de zoom ved at skifte til en anden kamerasensor med en såkaldt telelinse, som har en længere brændvidde end linsen på den primære sensor. Det får objekter til at fremstå tættere på.
Telefonens software sørger for gnidningsfrit at skifte mellem de forskellige kamerasensorer, når man zoomer ind og ud. Kigger man nøje efter, kan man dog godt spotte overgangene mellem de forskellige telefoner. Optisk zoom i de bedste smartphones er på 10x, mens 2x, 3x og 5x optisk zoom er meget mere udbredt.
I tillæg til den optiske zoom findes der digital zoom, som ved brug af softwarealgoritmer forsøger at efterligne det, som optisk zoom opnår. Her beskæres dele af billedet ganske enkelt, når man zoomer ind, og algoritmer forsøger at gøre detaljer skarpere. Ved digital zoom går mange detaljer dog tabt, når man zoomer mange gange ind.
De to zoomteknologier kan fungere selvstændigt eller i samspil med hinanden.
En tredje teknologi er hybridzoom. Denne zoomteknik anvendes, når der zoomes mere, end hvad der er muligt med optisk zoom. Hybridzoom bruger software til at minimere det tab af detaljer og billedkvalitet, der opstår, når den digitale zoom træder i kraft. Det kan ske ved at bruge informationer fra de forskellige kamerasensorer.
Optisk billedstabilisering (OIS) og elektronisk stabilisering (EIS)
Det er vigtigt med stabile billeder og videoer. Til at sikre det findes der to teknologier: Optisk billedstabilisering (OIS) og elektronisk/digital billedstabilisering (EIS). Begge teknologier opnår det samme, men på hver sin måde.
Den bedste teknik er optisk billedstabilisering, hvor kamerasensoren mekanisk holdes stabil, så rystelser ikke overføres til billeder og video. Ved fotografering betyder OIS, at lukkertiden kan reduceres, så man kan tage billeder af bevægende objekter, uden at de bliver slørede. Samtidig kan lukkertiden også forlænges, så man kan tage billeder med lang eksponeringstid uden at undgå udtværede billeder. Ved video giver det mere rolige optagelser. OIS viser især også sit værd, når man zoomer ind – både ved fotografering og videooptagelse.
Elektrisk billedstabilisering er softwarebaseret og fungerer ved, at en algoritme kompenserer for rystelser. Ved brug af EOS går lidt af billedets synsfelt dog tabt, da der zoomes en smule ind for at have noget billedmateriale at beskære af.
EIS og OIS kan fungere hver for sig eller i samspil med hinanden. De fleste topmodeller har i dag OIS, men ikke nødvendigvis i alle sensorer. Kig især efter, om telefonens primære kamerasensor har OIS.
Autofokus
En funktion, der er guld værd i en smartphone, er autofokus. Som navnet indikerer, hjælper funktionen brugeren med automatisk at fokusere på objekter. Dermed står de vigtigste objekter på motivet hele tiden skarpt. Det kan for eksempel for en person i forgrunden, der er i fokus, mens baggrunden er ude af fokus. Autofokus anvendes både til billeder og video.
Der findes flere former for autofokus, og en smartphone kan sagtens anvende flere teknologier på én gang på samme sensor og forskellige teknologier til forskellige sensorer.
Den ældste og billigste form for autofokus er er passiv og kontrastbaseret (CDAF). Sensoren kigger ganske enkelt efter kontrastforskelle for at registrere objekter, der skal i fokus. En i dag meget udbredt og bedre form for autofokus er phase-detection autofocus (PDAF) eller fasedetektering. Her er op til 10 procent af kamerasensorens pixels fordelt på hele sensorens område akkompagneret af en fotodiode.
Ved at bruge data fra fotodioderne rundt omkring på sensoren kan en algoritme afgøre, om et billede er i fokus – nærmere bestemt når lysbølgerne fra alle lysdioderne matcher.
Teknologien er sidenhen blevet videreudviklet til, at der anvendes lysdioder på 100 procent af kamerasensorens pixels, hvilket sikrer hurtigere og mere præcis autofokus. Denne teknologi er i dag blevet så hurtig til at fokusere, at flere af de bedste kameramobiler anvender sporing af objekter i realtid, så de altid står skarpt, selv når de flytter sig rundt.
En sidste teknologi, som bruges til autofokus, er laser. Med laserautofokus (LAF) udsender telefonen en infrarød laserstråle i retning væk fra telefonen. Strålerne rammer objekter og reflekteres tilbage, og en lille modtager registrerer de laserstråler, der rammer telefonen.
Telefonen beregner afstanden til objekter ud fra den tid, det tager strålerne at reflektere tilbage på telefonen. Tiden, det tager, omdannes til et præcist fokuspunkt, så motivet står skarpt.
I smartphones er det ofte ikke alle sensorer, der er udstyret med autofokus. Vær især opmærksom på, om selfiekameraet har autofokus. Det er ofte sparet væk i netop i dette kamera, men det er altså rart at have – så kig efter det.
Eksponering og High Dynamic Range (HDR)
High Dynamic Range, forkortet HDR, er en softwarealgoritme, som øger dynamikområdet på et billede. Farver gøres mere livlige, mørke områder bliver mørkere og lyse områder gøres lysere – men uden at detaljer går tabt. Tværtimod forstærkes detaljer og skygger, og eksponeringen af billedet forbedres. Alt i alt giver HDR flottere og mere livagtige billeder, som bedre reflekterer det, man ser i virkeligheden.
HDR fungerer ved, at telefonen i løbet af et splitsekund tager en serie af billeder med forskellige eksponeringer. Oplysningerne fra de forskellige billeder flettes sammen til ét endeligt foto, som inkluderer det bedste fra alle eksponeringer.
Stort set alle telefoner har i dag en HDR-funktion i kameraet. Det er også muligt at optage HDR-video. Her er princippet det samme, men mekanismen foregår bare endnu hurtigere for hvert billede per sekund (FPS).
Kameralinse – vidvinkel, ultravidvinkel, telefoto og makrolinse
Langt de fleste smartphones anvender i dag flere forskellige kamerasensorer, som hver har forskellige kameralinser. Der findes vidvinkel-, ultravidvinkel-, telefoto- og makrolinse:
Vidvinkel
Vidvinkel er den mest udbredte type linse i en smartphone. Den giver et forholdsvis bredt synsfelt på omkring 64 til 84 grader. Denne type linse anvendes på den primære kamerasensor og er derfor den, som man tager de fleste billeder og optager de fleste videoer med.
En kamerasensor med en vidvinkellinse er et must, da det er med denne linse, der giver de fotos og videoer i bedst kvalitet. Det skyldes, at sensoren med vidvinkellinse stort set altid er størst og af bedst kvalitet.
Ultravidvinkel
Kameraer med ultravidvinkel finder man i mange smartphones – selv i billigere telefoner til under 1.000 kroner. En ultravidvinkellinse har en endnu kortere brændvidde og derfor et endnu større synsfelt på mellem 94 og 114 grader. De bedste smartphones har et synsfelt på omkring 120 grader. Dermed kan man se endnu mere af motivet på kort afstand.
En linse med ultravidvinkellinse er altid at finde blandt en telefons sekundære kamerasensorer. Man kan ofte tilgå ultravidvinkel i en smartphone ved at zoome ud fra 1x zoom (vidvinkel) til eksempelvis 0,5x zoom (ultravidvinkel).
Ultravidvinkel fås også i selfiekameraer. Det er nyttigt, hvis man vil lave gruppevideoopkald eller tage gruppeselfies. Med en sensor med ultravidvinkellinse kan der fotograferes flere på motivet på én gang.
Telefoto
En telefotolinse, også kaldet teleobjektiv eller blot tele, er det omvendte af en ultravidvinkellinse. Her er der lang brændvidde, som giver et smalt synsfelt på mellem 12 og 34 grader, hvilket trækker motivet tættere på. Det kan ses i eksemplet nedenfor, hvor billedet helt til højre anvender en telefotolinse for at opnå 5x zoom i høj kvalitet.
Telelinser i smartphones anvendes på sekundære kamerasensorer og bruges oftest til at opnå optisk zoom, for eksempelvis 3x, 5x eller 10x optisk zoom. Telefonens software sørger for at skifte gnidningsfrit mellem de forskellige sensorer, når man på skærmen zoomer ind og ud.
Der findes to former for telefotolinser i smartphones: Den almindelige telefotolinse og den nyere og mere avancerede periskoplinse. Begge typer linser opnår optisk zoom, men på forskellige måder.
Makro
En fjerde type linse er makro, som bruges til at tage fotos meget tæt på motiver. Makrofotografering kan opnås i en smartphone på to måder.
Den første måde er ved brug af en dedikeret kamerasensor med makrolinse. Selv billige smartphones til under 1.000 kroner kan fås med makrokameraer, men sensorerne er ofte af dårlig kvalitet. Ikke desto mindre kan de stadig stille skarpt på objekter meget tæt på kameraet, hvilket ikke er muligt med normale kameraer.
Den anden måde, som flere smartphones i dag opnår makrofotografering på, er ved at bruge kamerasensoren med ultravidvinkellinse. Mange telefoner med ultravidvinkellinse har fast fokus og egner sig derfor ikke til makro, hvor det er vigtigt at fokusere præcist på det objekt, der skal stilles skarpt på. De producenter, der tillader autofokus ved brug af ultravidvinkellinsen, tillader derfor makrofotografering.
En tredje metode, som vinder indpas, er ved at bruge hovedsensoren med vidvinkel. Her kan nogle telefoner automatisk registrere, når man forsøger at gå meget tæt på et objekt og telefonen ikke længere kan stille skarpt. I det sekund kan telefonen automatisk skifte om til en fototilstand, hvor hovedsensorens billede vises i 100 procent zoomniveau. Det giver en makroeffekt uden brug af en dedikeret makrosensor.
Det fremgår dog ikke altid tydeligt af mobilproducenternes specifikationer, om de tilbyder en makrotilstand. Det kan være nødvendigt at læse sig frem til dette i eksempelvis vores test af mobiltelefoner på Mobilpriser.dk.
Portræt
Portrætfunktionen i en smartphone gør det muligt at tage billeder, hvor forgrunden – det vil oftest være en person – står skarpt, mens baggrunden er sløret. Portrætfunktionen i smartphones efterligner den såkaldte bokeh-effekt, som naturligt opstår i de områder af et billede, der ikke er i fokus, på billeder taget med dedikerede kameraer.
Stort set alle nye smartphones kommer i dag med en portrætfunktion. De bruger dog forskellige teknikker og algoritmer til at opnå bokeh-effekten. Nogle telefoner bruger dybdeinformation fra flere kamerasensorer og laser/LiDAR, og andre afhænger i høj grad af algoritmer, der analyserer motivet udelukkende ved brug af software.
Ud fra telefonernes specifikationer er det som regel ikke muligt at se, hvilken metode til bokeh der anvendes. Men man kan som regel se, om ”portræt” er en af telefonens kamerafunktioner.
Fotolys
Når det er meget mørkt, kan det være, at det ikke er nok med en lang lukkertid og algoritmer til at gøre et motiv lysere. Nogle gange er det nødvendigt med kunstigt fotolys.
Alle smartphones er i dag udstyret med en eller flere LED’er på bagsiden til at lyse motiver kunstigt op. Du får det bedste fotolys i smartphones med to LED’er –ikke fordi de lyser kraftigere op, men fordi de to LED’er lyser i forskellige farvetemperaturer. Hver LED kan lyse i forskellige lysstyrker, og kombinationen af de to LED’er gør det muligt at afgive fotolys i lige den rette farvetemperatur, der egner sig til at give det bedste fotolys til det pågældende motiv.
Tidligere kom mobiltelefoner med meget kraftige xenon-flash, men disse findes ikke længere i moderne smartphones.
Til selfies anvendes ofte skærmen som kunstigt lys. I det øjeblik billedet tages, lyser skærmen kraftigt op som alternativ til LED-lys.
Filtre
Filtre har eksisteret, længe før smartphones var en ting, og de er kun blevet endnu mere populære efter de sociale mediers indtog.
Mange smartphones har de helt klassiske kamerafiltre såsom sepia, sort/hvid (monokrom), negativ, vintage og vignet. Det er heller ikke unormalt at finde filtre såsom livlig, dramatisk, klart og silvertone. I nogle smartphones er sådanne effekter blevet udfaset, fordi filtre og anden form for billedbehandling med fordel kan påføres efter fotografering.
Flere smartphones giver også mulighed for at anvende såkaldte AR-filtre (augmented reality-filtre) i stil med dem, som man ser i Snapchat og Instagram. Det er filtre, hvor man kan påføre sig alverdens skøre ansigtsudsmykninger såsom briller, hat, skæg og få en ny frisure.
Mange telefoner har også filtre, der automatisk retoucherer ens ansigt. Det vil sige, at uren hud gøres pæn og glat, og nogle kameraapps kan endda gøre ens ansigt tyndere. Der findes også filtre, som automatisk udskifter baggrunden med andre motiver, når man tager et portrætselfie.
Pro-indstillinger
I starten af 00’erne var smartphones meget simple kameraer, der på ingen måde kunne hamle op med dedikerede kameraer. Men meget er sket siden da.
I dag har mange telefoner en såkaldt ”Pro”-tilstand. Det er en avanceret kameratilstand – oftest til fotos, men den kan også findes til avanceret videooptagelse.
Pro-tilstande fjerner meget af den automatisering, der i dag foregår bag kulissen ved fotografering. I stedet er det op til brugeren at indstille alle de forskellige parametre, når der skal tages et foto.
Udvalget af manuelle kameraindstillinger varierer fra mobilproducent til mobilproducent. I Pro-tilstand kan man som regel indstille manuel fokus, blænde, farvetemperatur (herunder tone, kontrast, skygger, mætning og highlights), ISO, blændeværdi, lukkertid og eksponering. I Pro-tilstand kan man også ofte finde mulighed for at ændre højde/bredde-format og opløsning.
- Manuel fokus: Fokus er det punkt, hvor billedet står skarpt. I stedet for at klikke på skærmen og lade telefonen finde fokuspunktet selv kan du selv vælge det nøjagtige fokuspunkt via en skydefunktion.
- Blænde/lukkertid/eksponeringstid: Lukkertiden angiver, hvor lang tid kamerasensorens lukker skal være åben. Jo længere tid den er åben, jo mere lys slipper ind i kameraet.Ulempen ved en lang lukkertid er, at motiver i bevægelse bliver slørede og udtværede. Ved en lang lukkertid skal kameraet derfor holdes fuldstændig stille. En kort lukkertid er derimod praktisk ved fotografering af motiver i bevægelse, for eksempel børn. I automatisk tilstand gætter kameraet sig frem til den optimale lukkertid – i manuel kameratilstand kan du selv vælge præcis den lukkertid, der giver de – ifølge dig – bedste fotos.
- Farvetemperatur: Kameraer forsøger selv at ramme en neutral farvetemperatur, sådan at neutral hvide genstande på billedet rent faktisk også er neutral hvide og ikke gullige (varm) eller blålige (kølig). Det er ikke altid, at de rammer rigtigt – særligt ved portrætfotos af mørke ansigter kan telefonerne ofte ramme hudfarven skævt.
Med indstilling af farvetemperaturen, og eventuelt finindstilling af tone, kontrast, skygger, mætning og highlights, kan man opnå de helt rette farver. Disse finindstillinger egner sig dog mest til fotografering af stillestående motiver.
- ISO: ISO-værdien kontrollerer kamerasensorens lysfølsomhed. Her kan du skrue op for motivets lysstyrke uden at ændre blændeværdien. Det har dog den hage, at en højere ISO-værdi giver mere støj på billedet. Man bør derfor kun skrue op for ISO-værdien, hvis man ikke kan eller vil skrue op for lysstyrken ved at skrue op for lukkertiden.Det er ikke alle telefoner – selv topmodeller – som har en dedikeret Pro-tilstand. Selv i nogle af de telefoner, som har manuelle kameraindstillinger, er det ikke altid muligt at se dette i specifikationerne. Ønsker du muligheden for at kunne indstille alle parametrene selv, kan det altså være nødt til at læse lidt grundigere op på de forskellige kameramobiler, du har i kikkerten.
Kameraappens brugerflade
Smartphones har i dag rigtigt mange kamerafunktioner, og derfor er det også vigtigt med en intuitiv og brugervenlig kameraapp, som gør det nemt at betjene kameraet og alle dets funktioner.
Brugerfladen er endnu en ting, som ikke er mulig at sammenligne ud fra de tekniske specifikationer på de forskellige kameramobiler. Her er du i stedet nødt til at læse op på de enkelte telefoner, for eksempel i de test og anmeldelser, som vi udgiver på mobilpriser.dk.
Der er dog gennem årene opnået en form for bred enighed blandt mobilproducenterne om, hvordan et godt kamerainterface ser ud. Stort set alle kameraapps på tværs af producenter og platforme anvender en simpel navigationsstruktur, hvor man swiper sidelæns mellem de forskellige kameratilstande eller klikker på en horisontal menu nederst på skærmen nær knappen til at tage fotos og optage video.
De vigtigste funktioner som zoom, skift mellem front- og bagkamera og galleriet bør altid være lettilgængelige. Derudover kan man ofte tilgå mange avancerede indstillingsmuligheder for både foto og video i kameraappens indstillinger.
Hvordan tester vi kameraet i mobiltelefoner?
Kameraet er i dag en af de vigtigste funktioner i en moderne smartphone, og derfor er det også noget, som vi tester meget grundigt.
Steen Jørgensen, der er redaktør på mobil.nu, og Daniel Søgaard Hald, der er redaktør på mobilsiden.dk, udgiver i fællesskab grundige test af mobiltelefoner på mobilpriser.dk.
Når de tester kameraet i smartphones, bliver alle funktioner i kameraet grundigt afprøvet. Der tages med andre ord enormt mange fotos både i normal fototilstand og i eventuelle øvrige fototilstande såsom makro, ultravidvinkel og zoom. Her vurderer de nøje den overordnede billedkvalitet, men nærstuderer selvfølgelig også alle detaljerne såsom skarphed, støj, forvrængning, farvenøjagtighed og ensartethed.
I portrætfotos kigger de nøje efter, hvor præcist forgrund separeres fra baggrund, og hvor naturlig bokeh-effekten ser ud. Video er også en vigtig egenskab i mobiltelefoner. Her tester de to mobileksperter naturligvis videokvaliteten, men også hvor flydende og stabil videoen fremstår samt lydkvaliteten.
Ingen kameratest uden en gennemgang af selfiekameraet. Daniel og Steen tager en masse selfies og sammenligner dem med de mange andre selfies, de har taget i årenes løb.
De to mobileksperter tester også kameraets software i telefonerne grundigt. Hvor brugervenlig er den medfølgende kameraapp fra mobilproducenten, og hvor nemt er det at skifte mellem de forskellige kameratilstande? Hvor gnidningsfri er overgangen, når man zoomer ind og telefonen automatisk skifter mellem de forskellige kamerasensorer? Kan telefonen tage mange billeder i et snuptag, og har telefonen de kameraindstillinger, som man kan forvente af en moderne smartphone? Alt dette og meget mere kigger vi på, hver gang vi tester softwaren.
Testene af mobiltelefoners kameraer på mobilpriser.dk giver med andre ord et komplet og sagligt indblik i, hvilke kameramobiler der er bedst.
