Sådan gør du Android-mobilen ældrevenlig [TIP]

Hvis moster Oda ikke er til Android-mobilens præinstalleret udseende, så er her en ældre-venlig løsning dertil.

Sådan gør du Android-mobilen ældrevenlig [TIP]

I tech-verdenen er begrebet brugervenlighed ofte ikke let defineret, da interesserede og troende her i forvejen er dybt påvirket af den efterhånden trættende debat omkring styresystemer.

Til generationer der ikke er vokset op med smartphones, tablets og SD-kort er det helt anderledes. Her handler det oftest om overskuelighed, så skærmens indhold ikke virker propfyldt med “farlige” informationer. 

Da Mobilsiden.dk i den grad går ind for at få smartphones i hænderne på så mange danskere som muligt, så vil vi naturligvis også gerne finde en løsning, hvis brugerfladen virker uoverskuelig. Da søgegigantens Android-system er åben for tilpasning, så vil dagens tip være en ældre-venlig launcher dertil, som i måske kan gøre brug af.

Bemærk: Dagens testmobil indeholder ikke dansk sprog, så vi beklager naturligvis de engelsksprogede Android-menuer på billederne. Det skal dog nævnes, at Wiser app’en, som vi skal se nærmere på idag, også er på engelsk, men derfor vil vi alligevel vi jer den.

– Start derfor med at hente den gratis Android launcher Wiser gennem Google Play butikken her.

 
Wiser Android launcher

– Wiser launcheren skal nu vælges istedet for den som kommer præinstalleret på Android-mobilen. Tryk derfor “OK Got it” 

– Vælg så “Wiser” efterfulgt af “Altid”(Always).

 

– Her er hjemmeskærmen i Wiser-launcheren. På trods af at menuerne i launcheren er engelske, så er hele brugerfladen yderst nem at finde ud af. Det skyldes naturligvis, at ikonerne er store, runde og farverige.

– Du kan swipe til siderne eller bruge piltasterne nederst på skærmen. Når ikke du befinder dig på hjemmeskærmen, så vil der være en lille HJEM-knap imellem piltasterne, så du hurtigt finder tilbage igen.

– Til højre for hjemmeskærmen er der ét vindue til favorit-kontakter efterfulgt af 2 vinduer med favorit-apps, som kan fyldes med apps så let som ingenting.

Wiser Android launcher

– Til venstre for hjemmeskærmen finder du notifikationsvinduet. Ved første besøg skal du som ved start trykke “OK Got it”, for herefter at tillade app’ens adgang til mobilens notifikationer.

– I billedet til højre skal du sørge for, at Wiser er vinget af med et flueben, så du fremover kan få notifikationer vist i gardinet. Tryk så “OK”.

Så er moster Oda klar helt klar til at bruge en yderst overskuelig Android-smartphone.

Det sidste nye

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 4/6/2014 fulgte vi op med sagen; Se alle ASUS nyheder fra Computex – Den kan læses her. Se de seneste nyhede om temaet her.