De indsatte får mobiltelefoner

Indsatte i de danske åbne fængsler kan leje en mobiltelefon af fængslet, og det har løst flere problemer.

Mobiltelefoner

Statsfængslet Møgelkær har kørt et pilotprojekt de seneste to år, hvor de indsatte i det åbne fængsel har fået mulighed for at bruge mobiltelefoner. Det skriver DR Nyheder.

 – “Når de bliver låst inde på hver deres stue om aftenen, så kan de i fred og ro tale med deres familier. Det har løst mange situationer, vi ellers ikke ville få løst, siger Harry Bengtsen, personale- og sikkerhedsansvarlig i Statsfængslet Møgelkær.

De indsatte kan frit ringe og sende sms’er til familie og venner fra deres mobil, som lejes af fængslet. Mobilen kan desuden kun to ting – netop ringe og sende sms. 

Udover at give en bedre stemning, så er de ulovlige mobiltelefoner i fængslet stort set forsvundet.

Erfaringerne fra projektet har været så gode, at alle danske åbne fænglser har tilbudt ordningen fra 1. april.