Mobilekspert: Nokia tester nu 4 Windows Phones
Nokia arbejder allerede nu på at teste hele fire Windows Phone-baserede smartphones. Det fortæller Eldar Murtazin, chefredaktør på Mobile-review.com.
Murtazin, som anses for at være en af de største insidere og eksperter i branchen, mener desuden at to af modellerne vil være med 1GHz-processorer.
De to andre vil være mindre modeller med 800MHz processorer, samt såkaldte resitive skærme – det vil sige at de er trykfølsomme, ikke berøringsfølsomme.
Den resitive skærm-teknologi er ellers opfattet som en efterhånden forældet teknologi.
Stephen Elop, topchef i Nokia, har for nyligt udtalt, at Nokias første Windows Phones vil være klar i slutningen af 2011.