Google laver e-boghandel
Google angriber Apple på endnu et område. Ifølge Politiken pukler søgetjenesten på at skabe en ebogshandel, som kan tage kampen op mod Apples iBook Store.
Elektroniske bøger, som er købt hos Google Editions, vil ikke være bundet til enkelte platforme, men vil kunne læses på både computere og e-bogs-læsere. I modsætning til bøger, købt hos Apple eller Amazon, der kun kan læses på deres respektive enheder.
Ifølge avisen arbejder Google på at lave en aftale med American Booksellers Association, der organiserer hundredvis af uafhængige boghandlere.