Det største OLED-tv kommer til marts
15-tommer lyder ikke af meget, men ikke desto mindre er LG’s nye OLED-tv EL9500 verdens største kommercielle af slagsen, når det kommer på gaden til marts i år.
EL9500 overgår dermed Sonys OLED tv på 11-tommer.
Ligesom forgængeren er EO9500 ekstrem tynd, og derudover har skærmen TruMotion 100Hz, der skal eliminere flimmer i scener med hurtige bevægelser.
USB giver mulighed for at se egne film og fotos på tv’et, og det understøtter både DivX-HD, JPEG og MP3.
Selvom LG har annonceret, at det slanke OLED kommer i handlen i marts, er der endnu ikke afsløret en pris, og med 30.000 kr. for Sonys OLED-tv, håber vi at prisen får et ordentligt dyk nedad.
Vi er spændte på at se, hvor godt EL9500 ser ud, og så håber vi, at der snart kommer mere skub i de ultraskarpe OLED-tv
Hvis de kun fortsætter med at vokse fire tommer om året, skal vi vente længe, før vi kan forkæle hjemmebiografen med OLED.