Læs ogsåOnePlus 8 og 8 Pro lanceret – Pris, tilgængelighed og specifikationer
Senere viste det sig også, at kameraet i OnePlus 8 Pro kan se igennem nogle typer af tøj, hovedsageligt sort, tyndt stof. Selv om det ikke umiddelbart ser ud til, at bar hud er synligt ved brug af det infrarøde kamera i OnePlus 8 Pro, har OnePlus bemærket, at der har været bekymringer i forhold til, om OnePlus 8 Pro kan bruges til at se ting, som ikke bør kunne ses.
Af hensyn til risikoen for, at farvefilter-funktionen kan krænke nogens privatliv har OnePlus derfor meldt ud, at man i Kina vil deaktivere funktionen midlertidigt.
Læs også: Test: OnePlus 8 Pro – En af årets bedste
OnePlus vil rette det infrarøde kamera med en opdatering
Funktionen vil ikke blive deaktiveret i den globale udgave af OnePlus 8 Pro, som sælges i Danmark. I stedet vil OnePlus snart udsende en softwareopdatering, som skulle forringe kameraets evne til at snage i andre folks privatliv. På OnePlus’ hjemmeside oplyser producenten:
“Vi mener, at kameraet giver brugere muligheden for at være mere kreative, når de tager fotos med smartphonen, men vi forstår også de bekymringer, der er blevet rejst. Derfor arbejder vi allerede på en softwareopdatering, som vi udsender i de kommende uger, for at tilbyde farvefilterlinsen samtidig med at begrænse andre anvendelsesmuligheder, der kan vække bekymring.”
Du kan se eksempler på, hvad OnePlus 8 Pro kan se gennem her.