I iOS 14 og iPadOS 14 kan man vælge standard email- og browser app
Der er masser af spændende nyheder i Apples nylancerede iOS 14, store som små. Som regel er de store nyheder de mest spændende, men i dette tilfælde er en lille ændring en meget velkommen en. Når iOS 14 udkommer sidst på året, sammen med iPhone 12, så vil brugere selv kunne bestemme hvilke browser- og emailapps, som skal være systemets standard-apps.
Det har været efterspurgt i årevis og nu er det altså en realitet. Apples WWDC-keynote er netop afsluttet her til aften, som bød på masser af nyheder til iOS 14, blandt andet widgets på startskærmen og Apple CarKey. En ting som Apple ikke talte meget om var muligheden for at vælge standard-apps.
I iOS 14 kan man i indstillinger finde muligheden: “Vælg en standard-webbrowser og e-mail-app”. I beskrivelsen står der, at man kan vælge en standard browser- eller emailapp, som åbnes ved tryk på et link eller hvis man vil oprette en ny email.
Kun standard browser- og emailapp?
Apple har indtil videre kun nævnt browser- og e-mail-apps i denne nye funktion, så det er sandsynligvis begrænset til disse to typer apps. Altså ingen standard-apps til digitale assistenter eller musik-apps endnu. Ændringen til standard-e-mail- og browser-apps giver nu iPad- og iPhone-ejere mulighed for at vælge e-mail-apps som Gmail eller Outlook til at håndtere e-mail-links som standard, eller Chrome, Firefox, Edge og mange andre browsere som standard til at håndtere links over iOS 14 og iPadOS 14.
Læs også: Nyheder om iOS og Android
Seneste tilføjelse til sagen
Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 22/6/2020 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en artikel med temaet iOS 14: iPhones får nu widgets på startskærmen – Artiklen kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..