Nye billeder: Her er Huawei P20 med tre bagkameraer
Glem alt om dualkameraer. Det nye er triplekameraer – eller mere mundret tre bagkameraer. I efterhånden et par måneder har der floreret rygter om, at den kinesiske producent Huawei lancerer mindst et nyt flagskib med hele tre kameraer på bagsiden, og disse rygter er nu tæt på bekræftet.
Den altid meget pålidelige Twitter-tipster OnLeaks har nemlig offentliggjort knivskarpe renderinger af både Huawei P20 og P20 Plus, men også den skrabede udgave P20 Lite er blevet afsløret – begge to via hjemmesiden TigerMobiles.
Læs også: Billeder og spionfotos af Huawei P20-serien lækket
Grundlæggende ses et design, der falder i tråd med det, som blev afsløret via producenter af covers i sidste uge. Se iPhone X for dig, og så har du nogenlunde også Huawei P20, P20 Plus og P20 Lite. De har nemlig alle en afrundet metalramme, et kamerahus og en front nærmest helt magen til iPhone X. Huawei har valgt at implementere et iPhone X-lignende hak i skærmen – noget som der har været rygtet i længere tid.
P20 Lite skiller sig umiddelbart kun ud fra P20 og P20 Plus ved at have et bagkamera mindre, og så er fingeraftrykslæseren på denne placeret på bagsiden, hvorimod P20 og P20 Plus har den placeret på fronten.
Det forlyder, at de tre sensorer i P20 og P20 Plus bliver på svimlende 40 megapixel (det er pt. uklart, om det er til sammen eller hver enkel). Det avancerede kamerasystem skulle være i stand til at foretage 5x optisk zoom.
Det er værd at bemærke, at hverken P20 eller P20 Plus ser ud til at få en 3,5 mm port til jackstik. Der er ingen port at finde i bunden, hvilket der er i P20 Lite. I toppen af P20 og P20 Plus ses dog et lille hul, men det er ifølge OnLeaks for lille til at være en 3,5 mm port. Det menes i stedet at være en infrarød sensor (IR blaster).
Nedenfor kan du se alle de tre Huawei P20-modeller:
Huawei P20
- Dimensioner: 149 x 71,3 x 7,5 mm
- Skærm: Omkring 5,7”
- Tre bagkameraer
Huawei P20 Plus
- Dimensioner: 155,3 x 74,2 x 7,7 mm
- Skærm: Omkring 6”
- Tre bagkameraer
Huawei P20 Lite
- Dimensioner: 48,6 x 71,2 x 8
- Skærm: Omkring 5,7”
- To bagkameraer
Huawei P20, P20 Plus og P20 Lite (som endnu stadig kan blive kaldt P11, P11 Plus og P11 Lite) bliver præsenteret den 27. marts ved en event i Paris. Det var oprindeligt meningen, at afsløringen skulle finde sted ved Mobile World Congress i Barcelona næste søndag, men ligesom LG måtte Huawei udskyde afsløringen.
Opfølgning på sagen
Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 12/2/2018 rettede vi nyt fokus på sagen med nyheden Overblik: Diamanttelefoner og Samsung, Huawei-flagskibe på vej – Det videre forløb i sagen finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..