Apple Music til Android antyder lossless streaming med HiFi-lyd
Som det er nu, er kvaliteten af musikken på Apple Music helt i orden. Den er ikke helt i top sammenlignet med visse konkurrenter, men den rækker fint for de fleste, hvis ikke man er audiofil eller har meget avanceret lydudstyr, der gør, at man kan høre forskel.
Apple Music på vej med HiFi lyd
For majoriteten er det godt nok, som det er. Men på det seneste har vi hørt rygter om, at Apple er på vej med en ny HiFi-mulighed for at streame musik med tabsfri lyd. Hører man til blandt de mere audiofile, er der nu godt nyt, for ifølge 9to5Google har et teardown af Apple Music APKen til Android afsløret, at Apple rent faktisk kan have en sådan tabsfri streamingmulighed eller -abonnement i planerne for Apple Music.
9to5Google fandt her flere henvisninger til ”lossless audio”, og der blev desuden nævnt ”high-res lossless” for dem, der virkelig vil have det bedste af det bedste. Forskellen er, at med den tabsfrie variant, streames Apple Music i ALAC op til 24-bit/48kHz, men den tabsfri variant i ”high-res” streames i ALAC op til24-bit/92kHZ.
Se også: Mobilpakker med musik
Skal man betale ekstra for lossless-lyd?
Det er endnu uvist, om dette bliver et tilbud til alle brugere, eller om det kommer til at kræve et særligt abonnement på Apple Music. Den sidstnævnte mulighed virker nok mest sandsynlig.
Vi ved heller ikke, hvornår Apple er klar til at lancere tabsfri streaming, så vi må helt enkelt væbne os med lidt tålmodighed.
Se også: Nyheder om musikstreaming