FaceTime kommer til Android og Windows
Apples WWDC-udviklerkonference er netop skudt i gang nu, hvor techvirksomheden fortæller om fremtidens funktioner, som er på vej til iPhone, Mac og deres andre platforme. Under Apples fremvisning af iOS 15, som bliver næste store opdatering til iPhones, fik Craig Federighi afsløret, at FaceTime er på vej til Android og Windows.
Ja, du hørte rigtigt. FaceTime, som de fleste kender, kommer altså til Android. Det bliver dog på en lidt alternativ måde.
Læs også: Mange iPhones får iOS 15 – er din med?
FaceTime kommer til Android via browseren
Apples FaceTime kommer ikke til Android via en app, som nok ville have været mest logisk. I stedet får Android-brugere mulighed for at tilgå FaceTime via deres browser. Og det skulle altså være i en ganske fuldendt version. Men den bliver nok ikke helt som appen på Apples egne enheder. Det betyder samtidig, at man andre enheder får adgang til FaceTime, fx en Windows PC.
Sammen med denne nyhed afslørende Apple en masse nyheder til Facetime. Det er funktioner som Spatial Audio, bedre opdeling af deltagere i opkaldet, hvor man kan se alle reaktioner. Der kommer også portræktfunktioner, hvor baggrunden bliver sløret.
Læs også: Laver Huawei en Apple med HarmonyOS?
Hvornår kommer FaceTime til Android?
Android kommer til FaceTime sammen med iOS 15. Apple har endnu ikke afsløret hvornår iOS 15 kommer, men det plejer at være samme tid som de nye iPhones afsløres. I år afsløres iPhone 13, hvilket forventes at ske til september. Så har du en Android og gerne vil kunne fange venner på FaceTime, så bliver det altså muligt senere i år.
Se også: De bedste priser på iPhones