Apple-patent antyder udvikling af en egen spilcontroller
Vi ved allerede, at Apple er ret interesserede i gaming. Tilbage i 2020 blev det opdaget at Apple kunne være på vej med en spillekonsol, og nu er der nye rygter om deres udvikling inden for gaming. Spil er formentlig den mest populære kategori af apps, og Apple har også investeret i Apple Arcade for at give de gamers, der var trætte af reklamer i spillene og in-app køb, en bedre spiloplevelse. Faktisk er Apples engagement i spil og gaming så stort, at det ikke kommer som en overraskelse, at de også kan være interesserede i at udvikle en egen spilcontroller.
Se også: Apple arbejder på håndholdt spilkonsol – konkurrent til Nintendo Switch
En controller, der sættes fast med magnet
Cult of Mac har fundet et patent, der tyder på, at Apple er i gang med netop dette, at udvikle en spilkontrol til sine enheder, hvor den fæstes med en magnet.
Det betyder, at man hurtigt kan koble den til en enhed som iPhone eller iPad og kaste sig ud i spillenes verden uden de store forberedelser. Med tanke på, at rygterne taler om MagSafe til iPads inden længe, kan et tilbehør som en spilkontrol give god mening. Apple kan på den måde også sikre optimal kompatibilitet, måske med spillene i Apple Arcade.
Stadig blot et patent
Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se Apple have mere fokus på gaming. Men inden vi bliver helt vilde i varmen alle sammen, så er det indtil videre blot tale om et patent, og det er umuligt at sige, om det ender med et virkeligt produkt. Desuden kan man argumentere for, at en spilcontroller er lige vel meget et nicheprodukt for Apple, især med tanke på alle de mange tredjepartvarianter, der er på markedet og fungerer godt. Men det ville være sjovt med en controller fra Apple selv.