Twitter Blue kan blive langt dyrere på iPhone end Android
Elon Musk har skabt mange overskrifter siden opkøbet af Twitter – og stort set ingen har været positive. Blandt andet er Musks tiltag med at tage betaling for Twitter Blue ramt er massiv kritik og undren.
Prisen har hidtil lydt på 8 dollars om måneden, men nu kan der måske komme to forskellige prisniveauer afhængigt af, hvor du abonnerer fra. Det skriver The Information.
Se også: Guide til billige abonnementer
iOS-brugere skal betale langt mere for Twitter Blue end andre
Premium-abonnementet kan koste 11 dollars, når det købes via Twitters iOS-app, eller en reduceret pris på 7 dollars om måneden, hvis brugerne abonnerer via Twitters hjemmeside.
Prisforskellen er sandsynligvis et forsøg på at omgå den 30 procent provision, som Apple opkræver på mange køb i apps.
Twitter vil stadig skulle overholde Apples app-regler, som begrænser, hvordan udviklere kan linke ud til deres eget websted for at abonnere på tjenester. Apple har lempet lidt på disse begrænsninger, men mest af nød efter pres fra myndigheder, men de volder stadig hovedpine for udviklere, der ikke er interesseret i at betale provision til Apple.
Se også: Verdens største annoncekøber advarer mod Twitter
Misbrugt til at udgive sig for virksomheder og berømtheder
Premium-abonnementet blev oprindeligt lanceret til 8 dollars om måneden i begyndelsen af november, hvor det kun var tilgængeligt via iOS. Det var ikke muligt at abonnere via andre platforme som Android eller internettet.
Lanceringen blev dog hurtigt sat på pause, da flere brugere misbrugte Blue-ikonet til at udgive sig for at være virksomheder og berømtheder.
Der er i øvrigt intet nyt om Twitter Blue på Android i forhold til prisen. Google tager også op til 30 procent i kommission på køb i apps.