XPENG G9: Så fed er den nye elektriske SUV
XPENG har netop præsenteret en opdateret og opgraderet udgave af den elektriske sportssedan P7 og den spritnye G9. XPENG G9 er en stor elektrisk SUV med en rækkevidde op til 570 kilometer, lynopladning på op til 300 kW og masser af plads. Her tager vi et kig på XPENG G9 med specifikationer og priser, og du får også vores første indtryk.
Læs også: Vi har kørt i Xpeng G9 – læs vores indtryk
Kort om den nye XPENG G9
G9 er den første elbil fra XPENG, der er bygget på en ny 800-volts arkitektur, hvilket giver mulighed for en utrolig hurtig opladning. XPENG G9 har hele 300 kW lynopladning, der giver en opladning fra 10 til 80 procent af det store 98 kWh på blot 20 minutter.
Kombineret med et aerodynamiske design har G9 en rækkevidde på op til 570 kilometer. Selvom den er en stor bil, er den bestemt ikke langsom. G9 har op til 551 hestekræfter og et drejningsmoment på 717 Nm, som giver den en acceleration fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder.
Indeni XPENG G9 er der masser af plads. Den byder på et stort bagagerum på 660 liter, der med bagsæderne lagt ned udvides til 1.576 liter. Et smart ”sleeping kit” (en selvoppustelig luftmadras som er udviklet specielt til at passe til kabinen i G9) omdanner G9 til den optimale bil til meget lange ture. Sæderne kan ligges helt fladt ned og derved kan madrassen forvandle kabinen til en rummelig soveplads, hvor der er god plads til to voksne mennesker. Med et stort panoramaglastag er der direkte udsigt til stjernerne på himlen.
Foran har G9 hele tre skærm: en førerskærm, en infotainmentskærm og en underholdningsskærm til frontpassager. XPENG G9 kommer med en opdateret udgave af deres brugerflade på dansk, der vil inkludere et større udvalg af apps.
Ligesom XPENG P7 kommer G9, der er købt i 2023, med 7 års garanti. Her inkluderes også 5 års vejhjælp, 8 år på batteri, motor og BMS-enhed, 3 år på lak, samt 12 års garanti på rust.
Læs også: XPENG satser på det mobile værksted i Danmark
Dansk pris på ny XPENG G9
XPENG G9 har en startpris fra 479.900 kroner. Den tilbydes i to batteristørrelser og tre modeller. Den billigste G9 Standard Range har en rækkevidde på op til 460 kilometer, hvor RWD Long Range har længste rækkevidde på op til 570 kilometer. Til sidst er der en AWD Performance med en rækkevidde på 520 kilometer og en 0-100 km/t tid på 3,9 sekunder.
Overblik over priser på XPENG G9
- XPENG G9 RWD Standard Range: 479.900 kroner
- XPENG G9 RWD Long Range: 549.900 kroner
- XPENG G9 AWD Performance: 599.900 kroner
XPENG G9 kan bestilles nu med forventet levering til september. Til og med juni 2023 følger “sleeping Kit” med gratis.
Galleri med XPENG G9
En lækker, praktisk og flot SUV
Spørger du os, er XPENG G9 en af de flotteste elektriske SUV’er og en af de mest lovende elbiler i 2023. Ligesom den opdaterede P7 har G9 en utrolig lækker kabine, og man er ikke i tvivl om, at komfort, kvalitet og design er vigtigt for XPENG.
Med en lang rækkevidde, lynhurtig opladning, høj komfort og masser af plads, virker G9 som en lovende elbil til den store familie.
Men der er meget mere at lære om XPENG G9. Så snart vi har mulighed for det, hiver vi G9 gennem vores grundige test af elbiler.
Se også: Den bedste elbilforsikring? Tjek If