Kia EV5: Ny elektrisk familie-SUV på vej
Kia har netop fremvist det endelige design på den store elektriske SUV EV9, og fremviser nu endnu en ny elbil i samme designstil. Kia EV5 ligner en elbil, der kan erstatte den populære Kia Sportage, men er indtil videre et koncept.
Se også: Tjek aktuelle priser på elbiler
Ved første øjekast kan det være svært at se forskel på Kias EV9 og EV5. Men det er der altså, for EV5 er en betydeligt mindre bil, der dog henter tydelig designinspiration fra den store 7-sæders SUV.
Indtil videre er EV5 kun en konceptbil, men kender vi Kia ret, vil det endelige design være i nogenlunde samme stil. Tager man et kig på EV9 konceptbilen og bilen med det endelige design, er de overraskende ens.
Konceptbilen EV5 havde premiere på Kias kinesiske “elbildag”-event for at give et indtryk på udseendet af den kommende model. Den elektriske crossover/SUV forventes at blive sat til salg i hjemlandet senere på året. Der er endnu ingen detaljer om tilgængeligheden andre steder, så her må vi vente tålmodigt. At dømme ud fra billeder og størrelsen på bilen ligner den dog noget, der kunne passe ganske godt til danske bilkøbere.
Rækkevidde, ydeevne og andre specifikationer på Kia EV5?
Kia giver os endnu ingen detaljer om drivlinje eller platformen, som bilen skal bygges på. Man kunne dog spekulere i, at EV5 bygges på samme platform som den større EV9, hvilket dertil kan lade og spekulere i batteri, rækkevidde og design.
Kia EV9 kommer med et batteri omkring de 100 kWh, som giver den en rækkevidde på op til 550 kilometer. Med en lavere vægt og en lidt mindre batteri vil EV5 sandsynligvis få en rækkevidde tæt på det. Den vil lige som de andre elbiler fra Kia nok byde på 350 kW lynopladning.
Se også: Nyheder om elbiler