Apple Watch Series 3 har store problemer med 4G-dækningen
Det skulle være så smart med indbygget 4G i det nye Apple Watch Series 3, som blev præsenteret sidste uge. De første anmeldere, som har taget et nærmere kig på uret, er dog langt fra begejstrede.
Hos både The Verge og avisen Wall Street Journal oplevede anmelderne store problemer med at få en stabil 4G-forbindelse med udgaven af Apple Watch Series 3 med indbygget LTE. Begge anmeldere beskriver, hvordan uret i tide og utide har problemer med at få kontakt til Siri, når man bruger assistenten. Opkald går heller ikke altid igennem, ligesom beskeder heller ikke altid bliver sendt.
Læs også: Apple lancerer Series 3 – et selvstændigt Watch
Begge anmeldere oplevede generelt en ustabil forbindelse, som man ikke kunne regne med. The Verge fik udskiftet sit eksemplar, hvor Apple forklarede, at det første parti af nye Apple Watches ikke var sat korrekt op med Siri – men problemerne fortsatte.
The Verge endte derfor med at give det nye Apple Watch Series 3 den hidtil laveste karakter på blot 5 ud af 10 mulige point. Til sammenligning scorede Apple Watch Series 1 og Series 2 henholdsvis 7 og 7,5 point. De fire kritikpunkter, som The Verge har at fremhæve om Apple Watch Series 3 med LTE, har da også alle at gøre med den nye indbyggede 4G-funktionalitet:
Problemer med mobildækningen, streaming med Apple Music virker endnu ikke, Siri er upålidelig og at batteriet drænes på grund af LTE-forbindelsen.
Apple anerkender problemet
Det synes altså heldigvis at være et problem, som kan rettes i softwaren, men det ændrer ikke på, at det nye ur får meget hårde ord med på vejen, da den største nyhed i uret ganske enkelt dumper i test.
Mere om stoffet
Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. d. 20/9/2017 fulgte vi artiklen op med nyheden Apple iPhone X stjæler fra iPhone 8s forsalg – Følg den videre udvikling her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..