Volkswagen ID.X: Elektrisk sedan med 558 hk
Volkswagen har netop præsenteret deres stærkeste og mest sportslige elbil til dato. VW ID.X skal imponere med et aggressivt design, to elmotorer med 558 hestekræfter og et sporty interiør.
Se også: Guide til hjemmeopladning af elbil
En VW ID.7 med superkræfter
Der findes i dag mange lynhurtige elektriske sedaner på markedet, som Tesla Model S, Porsche Taycan, Lucid Air, Lotus Emeya og flere. Men der er endnu ingen fra Volkswagen – indtil nu.
Den nye ID.X, der i bund og grund er en ID.7 med superkræfter, er netop VWs bud på en performance elbil.
Godt nok er ID.X baseret på en ID.7, men den ser noget anderledes og langt mere aggressiv ud. Den byder på flere sporty detaljer, som frontsplitter og diffusor af kulfiber, sænket sportsundervogn, stivere fjedre og selvfølgelig mere power.
ID.X har 20-tommer sportsalufælge og racerdæk og en stor kulfibervinge for den nødvendige downforce. På forsæderne er der racerskålsæder i kulfiber, røde accenter understreger de sportslige egenskaber i interiøret.
Boost-funktion for ekstra ydeevne
I ren racerspil-stil er ID.X udstyret med en Boost-funktion, der i kort tid giver den ekstra stor ydeevne. Denne funktion aktiveres på den enorme 17 tommer infotainmentskærm, der sidder i cockpittet.
ID.X har to elektriske motorer, der tilsammen yder 558 hk / 411 kW, hvilket er i stil med BMW i4 M50. Volkswagen oplyser hverken 0-100 km/t tid eller tophastighed på ID.7. Men BMW i4 M50 tager 0-100 km/t på 3,9 sekunder, så mon ikke det er noget i den stil.
84,8 kWh batteri og 200 kW opladning
Ligesom ID.7 med firehjulstræk har ID.X et 84,8 kWh batteri. Hvordan rækkevidden er melder historien ikke noget om.
Den har dertil også lynhurtig 200 kW DC-opladning.
Se også: If giver dig den billigste elbilforsikring
Pris på VW ID.X?
Indtil videre er ID.7 kun en konceptbil. Der er derfor ikke sat en pris på den endnu. Men det er tydeligt, at Volkswagen med denne elbil gerne vil gøre sig bemærket blandt de mange hurtige elbiler på markedet, som de indtil videre ikke kan hamle op med.
I tillæg til ID.X er VW også på vej med elektriske GTI-modeller.
Se også: Test af elbiler