Xpengs elbiler får selvkørende teknologi uden for Kina
Elbilproducenten Xpeng vil udfordre Teslas dominans, når det kommer til førerassistentsystemer. Hvor Tesla betatester funktionen til semiautonome førerassistentsystem “Full Self-Driving”, har Xpeng den tilsvarende selvkørende teknologi XNGP i Kina.
Se også: Alle elbiler fra Xpeng i Danmark
Xpeng får samme evner som Teslas FSD
Nu har Xeng annonceret, at producenten vil begynde at udvikle en motorvejsversion af Navigation Guided Pilot (NGP) til globale brugere af Xpengs biler i 2024. Samtidig vil de i løbet af 2025 begynde at udvikle en international version af deres næste generation af XNGP-funktioner til alle typer kørsel.
NGP og den mere avancerede udgave er foreløbig forbeholdt Kina. XNGP svarer til Teslas Full-Self Driving (FSD) – ikke at forveksle med Full Self-Driving Capability (Fuldt selvkørende egenskaber), som allerede er tilgængelig i Danmark.
Oprindeligt brugte XNGP HD-kort til at opnå selvkørende egenskaber, men det er blevet fjernet. I stedet bruger Xpengs elbiler udelukkende kameraer, radarer og sensorer, hvilket gør Xpengs køretøjer i stand til at køre hvor som helst. Indtil videre er XNGP dog begrænset til 52 kinesiske byer, men i foråret udvides antallet til 200.
Xpeng blev grundlagt i 2014 og begyndte i 2021 at sælge biler i Europa. I Danmark kan man få modellerne Xpeng P7 og Xpeng G9, mens Xpeng G6 er lige på trapperne.
Se også: Priser, test og bedømmelser på elbiler
I videoen nedenfor viser Xpeng, hvordan deres mest avancerede selvkørende teknologi, XNGP, fungerer.
Ikke lovligt i Danmark … endnu
Xpeng demonstrerer deres mere avancerede førerassistentsystemer i videoer på YouTube. Men her er der tale om køreture, som er foretaget i Kina. Her er der ikke samme restriktioner på ægte selvkørende biler.
Når og hvid NGP kommer til Europa, vil mulighederne formentlig ikke være helt så mange som med XNGP. Der vil dog være tale om en gevaldig opgradering af de nuværende førerassistentfunktioner, som i dag tilbydes i Xpengs bilder uden for Kina.
I Danmark kører Xpengs elbiler med mere grundlæggende førerassistentsystemer som adaptiv fartpilot, vejbaneassistent og vognbanecentrering. De kræver alle, at føreren har hænderne på rattet og et øje på trafikken.
XNGP kan potentielt gøre vores biler så avancerede, at de fremover vil kunne køre uden behov for menneskelig indblanding. Det kræver selvfølgelig, at lovgivningen også tillader den slags fuldstændig automatisk kørsel i de europæiske lande.
Teslas FSD-teknologi er fortsat i betastadiet og har været det siden 2016. Hvem der vinder kapløbet om at blive først med ægte selvkørende teknologi i Europa, bliver vi meget klogere på i de kommende år.
Se også: Xpeng G9 – en af de bedste elbiler til familier
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers selvkørende egenskaber
Disse elbiler er bedst til prisen
Se hvilke elbiler der kommer til Danmark i 2024, 2025 og 2026
Her er de billigste elbiler i Danmark