IM L6 lanceret med 1.000 km rækkevidde og solid-state
Mange spændende nye elbilmærker er kommet til Danmark, og flere er på vej. Blandt disse er med stor sandsynlighed IM Motors, der netop har lanceret sedanen L6. Vi tager her et kig på den lovende elbil.
Se også: Se priser, test og specifikationer på elbiler
Første elbil med solid-state batteri i Europa?
Der er mange interessante ting ved den nye L6, som man kan dykke ned i. Men inden vi kaster os ud i nogle af disse specifikationer, skal vi lige et smut forbi producenten.
IM er ejet af SAIC Motor, Zhangiang Hi-Tech og Alibaba Group og er et premium bilmærke, der ifølge dem selv laver teknologisk avancerede, klasseledende og engagerende elbiler. SAIC har også MG, som allerede er i Danmark og klarer sig ganske flot.
IM Motors forventes at komme til Europa i 2025, hvis altså højere toldsatser ikke skræmmer dem væk.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Enormt “Lightyear”-batteri
Elbilen L6, der er en premium sedan, kommer blandt andet med et enormt solid-state batteri på hele 130 kWh.
Under lanceringen annoncerede IM, at 900V solid-state-batteriet (SSB) officielt hedder “Lightyear”. Batteriet er ikke helt fast, men halvfast, hvilket betyder, at den energibærende væske indeholder nogle faste stoffer.
IM Motors hævder, at deres 130 kWh Lightyear solid-state-batteri er branchens første masseproducerede semi-solid-state-batteri med ultrahurtige opladningsmuligheder.
Med 400 kilowatt kan der tilføjes 400 kilometers rækkevidde på bare 12 minutter.
Andre varianter har NMC-batterier på 90 kWh og 100 kWh, som giver en rækkevidde på 700-770 km CLTC.
Med det store batteri loves der en rækkevidde på 1.000 kilometer efter CLTC-standarden. Efter WLTP-standarden kan forventes en rækkevidde på omkring 800 kilometer.
Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Masser af power i IM L6
IM L6 er udstyret med en selvudviklet “Hurricane-motor” med op til 379 kW ydeevne. Den kan få sedanen til at accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 2,74 sekunder.
Den firehjulstrukne model med to motorer har to motorer på henholdsvis 200 kW og 379 kW. Den kan nå en maksimal hastighed på 268 km/t. Der er tre muligheder for modellerne med én motor: 216 kW, 248 kW og 300 kW.
IM L6 har også masser af computerkraft. Den er udstyret med Nvidia Orin X, Qualcomm 8295 og LiDAR-sensor. Den introducerer innovative funktioner som Carlog med flere vinkler (bruger indbyggede kameraer til Vlog-optagelse i bilen) og City Drive (leverer lokalt indhold på bilens display). Bilen har også intelligente kørefunktioner.
Desuden er bilen udstyret med DZT dynamisk sporingsteknologi (identificerer farlige objekter ved hjælp af et 360° kamera).
Læs også: Test og anmeldelser af elbiler
Pris på IM L6?
IM Motors har prissat L6 meget skarpt. Den koster i hjemlandet fra 230.000 yuan, hvilket direkte omregnet er 218.000 kroner.
Skulle IM L6 komme til Danmark forventer vi en pris omkring 400.000 kroner.
IM L6 skal blandt andet konkurrere mod Xiaomis nye SU7.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet
Se bedste forsikring til elbiler
Bedste ladeløsning til hjemmet