Android-ure med Wear OS 5 får markant bedre batteritid
Smartwatchstyresystemet Wear OS 5, der er baseret på Android 14, vil give smartwatches som Google Pixel Watch 2 flere nye funktioner.
Den vigtigste af dem er en gevaldig optimering af batterilevetiden. Der vil blandt andet være en hvor der spares op til 20 procent strøm, når man bruger GPS til at tracke et maraton.
Læs også: Her er de første in ear-høretelefoner med ChatGPT
Nye sundhedsfunktioner og monitorering
Wear OS 5 introducerer også mere avanceret tracking af løb, så apps kan overvåge kontakttid med jorden, løbeskridtlængde, lodret svingning og vertikalt forhold i lighed med de typer af målinger, som Apple introducerede i watchOS 9.
Apps vil også kunne logge og overvåge dine sundhedsdata, mens de kører i baggrunden via Googles Health Connect-system i stedet for kun at læse dataene, hver gang appen åbnes i forgrunden. Health Connect en samling af alle sundhedsdata, som apps kan tilgå og tilføje data til.
Det vil også være muligt at give apps adgang til historiske træningsdata, der går længere tilbage end de seneste 30 dage, som apps som udgangspunkt har adgang til. Det kan være nyttigt til at sætte langsigtede fitnessmål, spore historiske sundhedsændringer eller videregive oplysninger til en læge eller en nærtstående.
Nye funktioner til urskiven
Urskiven får også en ansigtsløftning med Flavors. Det er forudindstillede konfigurationer, som kan tilpasses af udviklere og giver en øjeblikkelig mulighed for at opdatere din urskive.
Det er dog ikke det eneste, som Google arbejder på, når det kommer til Wear OS. Google arbejder også på at forbedre oplevelsen med Wear OS for børn og deres forældre.
Google har allerede nu offentliggjort et Developer Preview af Wear OS 5. Google nævner ikke, hvornår Wear OS 5 præcis kommer, men vi forventer, at det kommer sammen med Pixel Watch 3.
Læs også: Chromecast med Google TV kan snart fungere som en Google Home-hub