Test, bedømmelse og pris på Voyah Free
Voyah Free er en flot, rummelig, veludstyret elektrisk SUV i høj kvalitet, der lige nu frister mange danske familier med en skarp pris. Men er den den rette elbil for jer? Læs test og se de mest oplagte alternativer til Voyah Free.
Se også: Alle elbiler fra Voyah i Danmark
Kort om Voyah Free
Voyah kom i Danmark i oktober sidste år, hvor de på elbilmessen eCarExpo havde Danmarkspremiere på deres første elbil herhjemme, SUV’en Free.
Free er en elektrisk SUV, der primært henvender sig til familien, som sætter pris på kvalitet, komfort og udstyr. Free har en meget rummelig kabine, 5 siddepladser, stort bagagerum og et frunk under motorhjelmen til ekstra opbevaring.
Voyah Free 4,9 meter lang, 1,95 meter bred og 1,64 meter høj. Den er altså på alle leder og kanter større end en Tesla Model Y.
Voyah Free har firehjulstræk og to elektriske motorer, der tilsammen yder 360 kW/483 hk. Den er hurtig og klarer 0-100 km/t på 4,4 sekunder. Rækkevidden fra det 103 kWh store batteri lander på 500 kilometer (WLTP).
Voyah Free kommer med alt udstyr som standard, men der kan tilvælges enkelte designdetaljer i konfiguratoren.
Prisen på Voyah Free er lige nu 399.990 kr. Den er netop nedsat 200.000 kr. fra 599.990 kr.
Er Voyah Free oplagt som jeres nye elbil? Du kan læse mere om de gode og dårlige ting ved Free længere nede i denne test, se dens samlede bedømmelse og de mest oplagte alternativer.
Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler
Konklusion på test af Voyah Free
Voyah Free ender i vores test med en score på 71 ud af 100. Det giver Voyah Free den samlede bedømmelse “god”.
Efter det store prisfald er der mange konkurrenter til Voyah Free, men den klarer sig udmærket i sammenligning med dem. Den lander på en 28. plads alle elbiler af typen SUV/crossover og på en 14. plads blandt elektriske SUV’er i dens prisklasse.
Når det gælder en sammenligning af pris, kvalitet og udstyr klarer Free sig ekstremt godt. Free imponerer med høj samle- og materialekvalitet og er samlet set meget flot bygget. Basismodellen har alt i udstyr. Sammenlignet med prisen til 399.990 kr. får man god kvalitet for pengene i Free. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.
Til sidst, men ikke mindst, scorer Voyah Free topkarakter hos C-NCAP i sikkerhed- og kollisionstest, hvor den får scorer 5 ud af 5 stjerner. Der er endnu ikke udført Euro NCAP test på den endnu.
Se også: Varianter, priser og alt om Voyah Free
Se også: Flere billeder af Voyah Free
Det gode ved Voyah Free
Voyah Free imponerer først og fremmest med dens design. Designet er klassisk, stilrent og den ser luksuriøs ud. Free er en ekstremt velbygget bil og kvaliteten af materialerne er meget høj for en bil i denne prisklasse.
Komforten er meget høj i Free. Der er masser af plads, sæderne er komfortable og der er masser af udstyr, der gør køreturen ekstra behagelig. Skal hele familien på ferie er der 560 liter til rådighed i bagagerummet og 72 liter under motorhjelmen.
Udstyrlisten på Voyah Free er lang, og det er altsammen standard. Her kan fremhæves Dynaudio Hi-Fi-lydsystem, luftundervogn, 360 graders kamera, elektrisk bagklap, panoramaglastag “frosting”-effekt, el-justerbar forsæder med massage, memory, ventilation og varme, 20 tommer fælge og meget mere.
På Voyah Free er der en flot 5 års garanti /100.000 km fabriksgaranti.
Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler
Dette kunne være bedre ved Voyah Free
Der er ikke mangel på skærme i Voyah Free og kvaliteten på dem er god. Men softwaren imponerer generelt ikke i brug. Dertil har den heller ikke de mest gængse apps, dansk stemmeassistent eller mulighed for Android Auto og Apple CarPlay. Voyah skulle dog være på vej med en opdatering, der giver understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay. Vi retter vores bedømmelse til, når den er rullet ud og testet af os.
Free har en tilfredsstillende rækkevidde, men ladehastigheden ved en lynlader imponerer ikke. Free lader med maksimalt 125 kW og 20-80 procent tager over 40 minutter.
Det er overraskende, at luftafjjedring er en del af standardudstyret i Voyah Free, men undervognen skuffer ved at være overraskende hård og ikke god nok til at fjerne ujævnheder i vejen – hvilket normalt er en af de store fordele ved det.
Alternativer til Voyah Free
Efter prisfaldet på 200.000 kr. er der mange alternativer til Voyah Free, for eksempel Tesla Model Y, Ford Mustang Mach-E, Volkswagen ID.5, Audi Q4 e-tron, BMW iX1, Volvo EX40 og mange flere.
Se også: Alle elektriske SUV’er i Danmark