Effektiv Peugeot e-408 klar til lancering
Peugeot vil løfte sløret for deres næste elbil ved Paris Motor Show 2024, der afholdes i oktober. Vi tager her et kig på den kommende elektriske Peugeot e-408.
Se også: Alle elbiler fra Peugeot i Danmark
Ny Peugeot e-408: Strømeffektiv og rummelig
Peugeot vil udvide deres sortiment med endnu en elbil. Lige nu har Peugeot elbilerne e-2008, e-208, e-3008, e-308, e-308 SW og e-5008.
Den syvende elbil fra Peugoet bliver altså e-408. Her er der tale om en SUV med fastback design, der ved bilmessen får sin verdenspremiere.
Der er ikke afsløret specifikationer for Peugoet e-408 endnu, men den er bygget på samme platform som e-308. Dermed kan vi forvente mange af de samme specifikationer.
Det betyder en frontmonteret elektrisk motor på 154 hk og et batteri på 54 kWh, som skulle give E-408 en rækkevidde på omkring 400 km. Peugeot fortæller dog om en “enestående effektivitet” på modellen, så måske rækkevidden er endnu længere.
Peugoet e-408 vises frem den 14. oktober.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark pris på og kvalitet
Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark
Pris på Peugoet e-408?
Hvad kommer Peugeot e-408 til at koste? Vi forventer en dansk pris på Peugoet e-408 på 320.000 kr. Det er en prisklasse, hvor der er ekstrem stor konkurrence.
Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026
Franske elbilmærker i offensiven
Det er ingen hemmelighed, at de europæiske bilmærker frygter de kinesiske konkurrenter, der så småt begynder at komme til Europa.
Stellantis, der står bag Peugeot, har tidligere udtalt, at kampen mod de kinesiske mærker bliver hård, men de agter at være konkurrencedygtige.
Mens flere tyske bilmærker skruer ned for satsningen på elbiler og op for plug-in hybrid, satser franske bilmærker som Peugeot og Renault stadig på de rene elbiler. Begge mærker arbejder på at udvide sortimentet af elbiler og få priserne længere ned.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler du kan købe lige nu
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den