Test, bedømmelse og pris på BYD Dolphin Mini
Går du og venter på en lille og meget billig elbil, kan BYDs Dolphin Mini være den helt rigtige elbil. I denne artikel varmer vi op til test af Dolphin Mini.
Se også: Sammenlign, se priser og bestil testkørsel i elbil
Kort om BYD Dolphin Mini
Der er flere billige elbiler med kurs mod Danmark. Der er dog meget få af dem, der kan matche BYDs Dolphin Mini på pris.
Dolphin Mini, der i hjemlandet hedder Seagull, er en meget lille elbil – faktisk er den producentens mindste elbilmodel.
Dolphin Mini er 3.780 mm lang, 1.715 mm bred og 1.540 mm høj. Til sammenligning er en Volkswagen ID.3, som er blandt de nuværende mindste elbiler herhjemme, 4.264 mm lang.
Dolphin Mini byder på fire siddepladser og et bagagerum på 230 liter. Den tilbydes i Kina i tre varianter, men forventes at komme til Danmark i to varianter – de to dyreste.
Det betyder, at man kan vælge mellem et 30 og 38 kWh batteri, som giver Dolphin Mini en rækkevidde på 305 og 405 km efter CLTC-standarden. Forvent en kortere rækkevidde efter WLTP-standarden.
Dolphin Mini har en elektrisk motor på 55 kW og et drejningsmoment på 135 Nm, så en sportsvogn er den ikke. 0-50 km/t er overstået på 4,9 sekunder.
Den lynlader med en maksimal ladeeffekt på 30-40 kW og 30-80 procent lades på 30 minutter.
I typisk BYD-stil byder Dolphin Mini på meget standardudstyr, heriblandt 16 tommer aluminiumsfælge, elektrisk bagklap, 10,1 tommer infotainmentskærm med OTA-opdateringer, trådløs opladning af mobil, varme i forsæder, LED-lygter og meget mere.
Prisen på BYD Dolphin Mini? Den forventes i Danmark at koste fra 137.000 kr., mens varianten med det store batteri kan koste fra 155.000 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af BYD Dolphin Mini
Konklusion på test af BYD Dolphin Mini
Er BYD Dolphin Mini det bedste bud på en lille og billig elbil? Det kan vi ikke svare på endnu, men den ser meget lovende ud.
Vi er ikke klar med en test endnu, men så snart det er muligt vil siden her blive opdateret med testresultat for BYD Dolphin Mini, hvor du vil kunne se dens samlede bedømmelse samt fordele og ulemper ved denne elbil.
Du vil også kunne se en vejledende pris og de mest oplagte alternativer til den.
BYD Dolphin Mini forventes lanceret i Danmark i løbet af 2025.
Se også: Alle elbiler i Danmark af typen bybil
Alternativer til BYD Dolphin Mini
BYD Dolphin Mini ser lovende ud, men hvilke alternativer er der til den? Der er endnu ikke rigtig nogle konkurrenter til Dolphin Mini, men på vej er også Leapmotor T03, der forventes at koste fra cirka 150.000 kr.
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark
Billeder af BYD Dolphin Mini
Vi anbefaler:
Elbiler Bedst i Test
De billigste elbiler i Danmark
Få bedste elbilforsikring hos if
Guide til billigste ladeboks for elbiler