Test, bedømmelse og pris på Mazda 6e

Mazda 6e vinder på design, byggekvalitet, komfort og plads, men teknikken driller lidt. Læs test af Mazda 6e og se bedste alternativer.

Test, bedømmelse og pris på Mazda 6e

Mazda 6e er blandt de flotteste elbiler i Danmark og klarer godt i test, men den er ikke perfekt.

Læs testen af Mazda 6e og se de bedste alternativer til den flotte sedan.

Se også: Alle elbiler fra Mazda i Danmark

Kort om Mazda 6e

Mazda 6e er en sedan i mellemklassen med fem siddepladser, hvor der er størst fokus på design, byggekvalitet, komfort og udstyr.

Mazda er med 4.921 mm i længden, 1.890 mm i bredden og 1.491 mm i højden og med en akselafstand på 2.895 mm en stor sedan, der er betydeligt længere end Tesla Model 3.

Mazda 6e er en klassisk og meget stilren sedan – den er blandt de flotteste elbiler herhjemme lige nu, efter vores mening.

Indvendigt byder Mazda 6e på en rummelig kabine i et lækkert design og et helt ny cockpit. Mazda har fjernet mange fysiske genvejsknapper fra cockpittet, som nu har et mere minimalitisk design. Funktionerne er flyttet til en større infotainmentskærm på 14,6 tommer.

Bagagerummet i Mazda 6e er på 466 liter og den har en trækevne på anhængertræk op til 1.500 kg.

Mazda 6e er en direkte konkurrent til de mest populære elektriske sedaner på markedet, og er blandt de billigste. Mazda 6e konkurrerer blandt andet med Tesla Model 3, Hyundai Ioniq 6 og BYD Seal.

Se også: Specifikationer, priser og billeder af Mazda 6e

Rækkevidde, ydeevne og plads

Man kan få Mazda 6e med enten et batteri på 66 (LFP) eller 80 (NMC) kWh batteri, som giver den en rækkevidde på 479 og 552 km.

Den byder på meget hurtig opladning ved en lynlader, hvis man vælger det lille batteri. Den lader med en maksimal effekt på 200 kW, hvor 10-80 procent skulle tage ned til 24 minutter. Med det store batteri tager 10-80 procent hele 47 minutter.

Mazda oplyser, af Mazda 6e har et forbrug på 16,5-16,6 kWh/100 km.

Mazda 6e er baghjulstrukket og yder op til 190 kW (258 hk) i basismodellen. Vælger man varianten med det store batteri, får man faktisk en lavere ydeevne på 180 kW (245 hk). 0-100 km/t klares på ned til 7,6 sekunder og en tophastigheden lander på 175 km/t.

Bagagerummet i Mazda 6e er på 466 liter og den har et brugtbart frunk under motorhjelmen på 72 liter.

Udstyr

Mazda 6e gør op med udstyrspakker. Det vil sige, at basismodellen kommer med alt udstyret, som for eksempel forsæder med varme og køling, head up-display, panoramaglastag, 360 graders kamera. Dog er der en Plus-pakke, der indeholder er gardin til panoramaglastaget.

Se også: Alle elbiler af typen sedan i Danmark

Pris på ny Mazda 6e

Mazda 6e koster i Danmark fra 299.990 kr. og varianten med det store batteri, Long Range, fra cirka. 314.990 kr. Se bud på finansiering af Mazda 6e.

Se også: Se priser på de billigste elbiler i Danmark

Konklusion på test af Mazda 6e

Mazda 6e klarer sig godt i test. Den ender med en samlet score på 74 ud af 100. Det betyder, at Mazda 6e får den samlede bedømmelse “god”.

Mazda 6e er dermed blandt de bedste sedaner i prisklassen omkring de 300.000 kr., men udvalget er stadig noget begrænset. Den slår dog ikke Tesla Model 3 og BYD Seal, og sandsynligvis heller ikke den nye Hyundai Ioniq 6, som vi endnu ikke har kørt.

Når det gælder design, bygge- og materialekvaliteten og udstyr imponerer Mazda 6e meget. Man får rigtig meget elbil for pengene i Mazda 6e.

Der er også høj sikkerhed i Mazda 6e, som får 5 ud af 5 stjerner hos Euro NCAP i sikkerheds- og crashtest.

OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Mazda 6e opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder.

Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark

Billeder af ny Mazda 6e

Det bedste ved Mazda 6e

Herunder kan du få et hurtigt overblik over de gode ting ved Mazda 6e:

  • Designet: Mazda 6e er en utrolig flot sedan, både udvendigt og indvendigt.
  • Byggekvalitet, komfort og udstyr: Byggekvaliteten, komforten og udstyret er imponerende til prisen.
  • God plads: Der er god plads i kabinen i Mazda 6e og rigtig god benplads på bagsæderne. Bagagarummet og frunk har også god plads for en sedan i denne klasse.
  • Garanti: Med en Mazda 6e følger en rigtig god garanti på 6 år eller 150.000 km.
  • Hurtig opladning: Basismodellen lader fra 10-80 procent på ned til 24 minutter.

Se også: Garanti på alle elbiler i Danmark – se overblikket

Det dårlige ved Mazda 6e

Herunder kan du få et hurtigt overblik over de dårlige ting ved Mazda 6e:

  • Infotainmentsystemet: Infotainmentsystemet er hurtigt, pænt og skærmen er god, men softwaren er ikke altid brugervenlig nok. Der er i nogle situationer brug for for mange tryk. Det er også en ulempe, at de fleste funktioner er begravet i skærmen og ikke har fysiske genvejsknapper.
  • Førerassistentsystemet: Den adaptiv fartpilot kan være tøvende og uforudsigelig og vognbaneassistenten griber til tider for hårdt ind.
  • Køreoplevelse: Mangler den sædvanlige Mazda-karakter og “køreglæde”, som de er kendt for.
  • Komfort på bagsæder: Bagsæderne er lavt placeret, hvilket giver dårlig lårstøtte og en lidt ubekvem siddestilling for voksne på længere ture.
  • Basismodellen er det bedste køb: Vælg den billigere Mazda 6e med det lille batteri. Du får stadig lang rækkevidde, hurtigere opladning, masser af udstyr og LFP-batteriet holder bedre til at blive ladt fuldt op.

Mazda 6e er en flot, lækker og komfortabel sedan med god plads – alt i alt en god elbil. Til en pris omkring 300.000 kr. er der dog flere alternativer, som man også bør overveje.

Blandt de bedste konkurrenter i prisklassen er der:

Tesla Model 3
Bedømmelse: 81/100
Pris: 314.990 kr.

Hyundai Ioniq 6
Bedømmelse: N/A
Pris: 279.995 kr.

BYD Seal
Bedømmelse: 77/100
Pris: 319.995 kr.

Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler er Bedst i Test