Hvornår kommer elbiler med solid state-batteri?

Hvor langt er man med udviklingen og hvornår kommer de første elbiler med solid state-batterier? Se hvornår solid state-batterierne kommer.

Hvornår kommer elbiler med solid state-batteri?

Næstegenerations elbilbatterier, drømmebatteri, evighedsbatteriet – der er mange navne for de meget omtalte solid state-batterier – og ikke mindst mange nyheder.

Men hvornår vil der rent faktisk være elbiler på markedet med solid state-batteri? Vi tager et kig ind hos de forskellige producenter, som giver et godt indtryk af hvor langt de er i udviklingen.

Se også: Sådan passer du bedst på elbilens batteri

Første rene solid state-batterier klar i 2027

Der er mange fordele ved solid state-batterier, hvis man skal tro producenterne. Blandt de største fordele er der lavere vægt, større energitæthed, hurtigere opladning, længere holdbarhed, højere sikkerhed og bedre miljøvenlighed.

Men hvornår kommer de første såkaldte solid state-batterier? Det er et spørgsmål, som mange ønsker et svar på.

Mange batteri- og elbilproducenter arbejder på solid state-batterier, hvor specielt mange kinesiske producenter er langt i udviklingen, og dem med klart flest patenter.

Flere kinesiske bilproducenter oplyser, at de forventer at kunne fremvise færdige solid state-batterier i løbet af 2027. Det gælder producenter som BYD, CATL, Changan, Dongfeng Motor, Voyah og flere andre.

I sidste uge meddelte Mercedes-Benz, at de var begyndt at teste en EQS-prototype med solid state-batteri, der er udviklet af amerikanske Factorial Energy.

Changan oplyser, at de i 2027 forventer stille og roligt at kunne starte produktionen af solid state-batterier.

Se også: Hvad er solid state-batterier? Se fordele og ulemper

Masseproduktionen af solid state-batterier i 2030

Det næste spørgsmål er så, hvornår vi vil se solid state-batterier i elbiler, der ikke er prototyper, men elbiler til det større marked.

Elbiler med solid state-batterier til masserne ligger længere ude i fremtiden. Ouyang Minggao, der er akademiker ved det kinesiske videnskabsakademi og professor ved Tsinghua University, vurderer, at masseproduktionen vil starte omkring 2030.

Det er altså tidligst om fem år, at vi kommer til at se elbiler på markedet med solid state-batterier i elbiler til masserne.

Inden de lanceres forventes det, at vi kommer til at se hybrid-udgaver, også kaldet semi solid state-batterier. Disse er en blanding af lithium-ion-batterier og solid state-batterier.

Se også: Fordele og ulemper ved batteriteknologier: NMC, LFP, solid state m.fl.

Perspektivering

Batteriteknologi i elbiler udvikler sig hurtigt, hvilket skaber stor usikkerhed for mange danskere, der gerne vil købe en elbil. Der er nemlig en betydelig risiko for, at bilens værdi falder hurtigere, fordi ny og forbedret batteriteknologi introduceres.

Hvis du ønsker at undgå pludselige og uforudsete værditab, kan privatleasing være en god løsning. Med privatleasing betaler du en fast månedlig pris og slipper for bekymringer om værditab. Desuden kan du typisk opsige leasingaftalen allerede efter 12 måneder.

Læs mere om fordelene ved privatleasing af elbil.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Vi ser frem til disse elbiler i 2025, 2026 og 2027
Test og anmeldelser af elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler