Toyota planlægger minibilen Yaris som elbil
Andrea Carlucci, der er produktchef hos Toyota, bekræfter, at idéen om minibilen Yaris som elbil eksisterer hos Toyota, men erkender også, at bilen ikke har højeste prioritet for tiden.
Toyota prioriterer i stedet de større elbiler, som indtil videre tæller SUV’erne i mellemklassen, bZ4X og den nye C-HR+, samt bybilen Urban Cruiser.
”Det rette øjeblik vil komme, men det er ikke helt nu,” siger Andrea Carlucci til Autocar.
Toyota har allerede teaset for, at bilgiganten vil lancere tre nye elbiler inden udgangen af 2026, som – at dømme ud fra silhuetterne på et billede fra Toyota – ser ud til at være en pick-up truck, en fastback og en SUV. Der er altså ingen lille minibil fra Toyota på trapperne lige nu.

Hvis/når den en dag kommer, forventes den at få navnet Yaris, da Toyota har besluttet at gå væk fra uforståelige modelnavne såsom bZ4X og bZ3 og i stedet bruge velkendte navne fra nuværende biler såsom C-HR+ og en potentiel Yaris i fremtiden.
Se også: Se alle elbiler fra Toyota
Alternativer til Toyota Yaris som elbil
En Toyota Yaris som elbil vil med al sandsynlighed minde en del om 4. generations Yaris, som blev introduceret i 2019, og som senest fik et mindre facelift i efteråret 2024. Vi er altså ude i en femdørs hatchback i bybilklassen, som bør være omkring 4 meter lang og have en akselafstand på lidt over 2,5 meter.
Det er endnu for tidligt at tale om rækkevidde og tekniske præstationer, men vi kan derimod sige noget om, hvilke bybiler en Toyota Yaris kan komme til at konkurrere med.
I de kommende år kommer der mange billige elbiler på markedet med priser omkring 150.000 kr., herunder Kia EV1, Renault Twingo E-Tech Electric, Leapmotor T03, MG2, BYD Dolphin Mini, Hyundai Ioniq 2 og Skoda Epiq.
De aktuelt billigste elbiler i Danmark, Citroën ë-c3, Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric, vil også alle være konkurrenter til en elektrisk Yaris.
Vi anbefaler:
Alle elbiler i bybilklassen
Test og anmeldelser af elbiler
Sammenlign alle elektriske hatchbacks
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027