Volkswagen: Elbilbatterier bliver 50 % billigere inden 2027

Volkswagen forventer store prisfald på elbilbatterier i de kommende år og begynder i år selv produktionen af LFP-batterier til koncernens billige bybiler, der kommer i 2026 og 2027.

Volkswagen: Elbilbatterier bliver 50 % billigere inden 2027

Volkswagen forventer, at elbilbatterier bliver 50 procent billigere inden 2027, og inden 2029 falder priserne på højvoltsbatterier yderligere 20 procent sammenlignet med priserne i 2023. Det oplyser den uafhængige bilanalytiker Matthias Schmidt.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

VW begynder produktionen af billige LFP-batterier

Gennem den Volkswagen-ejede batterifabrik, PowerCo, vil Volkswagen begynde at producere LFP-battericeller allerede i år. Det sker forud for introduktionen af tre 200.000 kroners bybiler fra Volkswagen-koncernen i 2026: Volkswagen ID.2, Cupra Raval og Skoda Epiq, som alle bliver produceret på SEATs fabrik i Matorrel nær Barcelona.

LFP-batterier er en batteritype, der bruger litium, jern og fosfat. Batteriteknologien er ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) cirka 30 procent billigere end litium-nikkel-mangan-batterier (NMC) og dækker i dag knap 50 procent af det globale elbilmarked efter at have oplevet en tredobling i markedsandelen på blot fem år.

Gennem stordriftsfordele og lavere priser på batteriteknologi vil det i 2027 lykkes Volkswagen at introducere den endnu billigere minibil, hatchacken ID.1, til cirka 150.000 kr. Også denne får LFP-batteri – angiveligt med en kapacitet i underkanten af 40 kWh.

IEA har tidligere oplyst, at priserne på litium – et afgørende metal til brug i litium-ion-batterier – er faldet med mere end 85 procent i forhold til da prisen toppede i 2022.

Ifølge IEA nåede den globale batteriproduktionskapacitet i 2024 op på 3 TWh, hvilket er den primære årsag til de faldende priser på elbilbatterier. IEA forudser også, at kapaciteten vil blive tredoblet yderligere, hvis alle annoncerede batteriproduktionsprojekter bliver realiseret.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde og opladning

Perspektivering

Der sker en rivende udvikling inden for elbilbatterier. Hvor højvoltsbatterierne i 2016 udgjorde næsten halvdelen af en elbils pris, er det i dag cirka en tredjedel – og i 2026 vil batterierne udgøre omkring en fjerdedel og i 2030 en femtedel af prisen.

Der kommer hele tiden nye batteriteknologier til og eksisterende teknologier bliver hele tiden forfinet og forbedret. Læs meget mere om fordele og ulemper ved forskellige batteriteknologier såsom LFP, NMC, solid-state og mange andre nye batteriteknologier.

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se alle elbiler i bybilklassen